The Kinks ompakket igen-igen
11. maj 2010 //
Der sker mærkelige ting på hitlisten for tiden. Nej, jeg tænker ikke på Hansi-bølgen, der synliggør, at anmeldermagt er noget absolut relativt, men på The Kinks! De er gået direkte ind på syvendepladsen. The Kinks? Og hvorfor lige nu? Fordi de for 117. gang har fået ompakket deres bagkatalog, denne gang akkompagneret af en større røvfuld tv-reklamekroner, og det er sikkert sket med lumsk skelen til, at Ray Davies vil være at finde blandt skovturskurvene, når DR UnderholdningsOrkestret kalder til det i øvrigt ret hyggelige nostalgi-træf i Ledreborg Slotspark til sommer.
Især i England og Danmark var The Kinks et kæmpe navn i midt-60′erne. Jeg gentager: Kæmpe. De lå i popularitet lige under The Beatles og Stones, og deres ramsaltede rock gav os ikke alene det prototypiske riff ‘You really got me’, versioneret efter ‘Louie Louie’, men det anede vi ikke endnu. De satte også skub i Peter Bellis og Hep Stars’ karrierer, og punken havde været utænkelig uden dem.
Samtidig skrev Ray Davies en række af de mest distinkte tidlige rocksange. Forsynet med hans helt egen melodiske signatur, understøttet af lillebroderens stålsatte guitar. Siden gik der måske lidt for meget kunstfærdighed og koncept i den, men albums som ‘Musswell Hillbillies’ holder stadig.
Da de kom frem, var hygge absolut ikke noget, man forbandt med The Kinks. Dels kom de to brødre, Ray og Dave, ofte op at slås, og gerne på scenen, så heller ikke på det område kom Gallagher-brødrene først. Og dels var deres koncerter notoriske som arnested for optøjer.
Selv husker jeg en koncert i april 1965 i Tivolis Koncertsal, hvor pigerne entrede scenen og omfavnede Davies-brødrene så truende, at politiet skred ind, mens en meget ung Jørgen Mylius som konferencier prøvede at få ro på. Det lykkedes så nogenlunde. Helt uvarslet kom derpå pludselig en større mængde politibetjente løbende op mod scenen med trukne stave. Det kom til slagsmål, som politiet bagefter beskrev som optøjer. Det skulle da lige være fra politiets side eller som Ekstra Bladet skrev dagen efter: “Politiet provokerede pigtrådsoptøjer”.
Avisen spurgte vagthavende på Station 1, hvorfor man skred ind, når der nu var ved at blive ro: Jo, svarede han: “jeg kunne se, at det hele bagte op, og tog karakter af ustyrlighed.”
Det bliver nok ikke helt det samme i Ledreborg.
speak english morons!
@John: Thanks for the interest in my blog and thank you for your very polite tone. Hopefully you see the logic in writing in Danish on a Danish site, adressing Danes. All day and all of the night.
Jeg må vist påtage mig skylden for den udenlandske interesse i din blog, idet jeg har gjort bestyreren af nettets førende Kinks-site: http://www.kindakinks.net/
opmærksom på dig som information vedr. opsamlings-CDens noget overraskende genkomst på den danske Top 10. Den er nu foreløbig kun på en niende-plads, og den er heller ikke ny, men fra 2002.
I øvrigt vil jeg da stærkt støtte dig i at blive ved med at oplyse os på dansk!
Men du har ret i, at den evindelige strøm af genudgivelser af gammelt Kinks-materiale er noget forudsigelig. Denne gang havde det været meget mere oplagt at promovere Ray Davies’ seneste udspil med korarrangementer af de gamle numre – det samme format, som skal fremføres i Ledreborg.
Branchens veje er uransagelige.
Det blev en fantastisk koncert i Ledreborg lørdag, og ja, der blev ikke brug for politiet andet end til at dirigere trafikken.
Musikalsk blev det rigtig smukt med kor og orkester, men det er selvfølgelig ikke overraskende, når Ray Davies har det bakkatalog, han har.
Det var stort.
Venlig hilsen
Niels