Billy Strange fik stjernerne til at skinne
Kommentarer slået fraHan spillede den 12-strengede guitar på ‘Sloop John B.’, han arrangerede ‘These Boots Are Made For Walking (og ‘Something Stupid’) for Nancy Sinatra (og hendes far), dirigerede og arrangerede for Ole Blue Eyes himself (‘bl.a. ‘Younger Than Springtime’), skrev ‘Limbo Rock’ for Chubby Checker og ‘Little Less Conversation’ for Elvis – for nu bare at nævne nogle af de mange, ofte ukrediterede, men aldrig anonyme indsatser i musikkens tjeneste, som gennem et helt liv gjorde, at Billy Strange var en af dem, stjernerne ringede til, når de skulle skinne endnu mere.
Nu meldes han død, 81 år gammel.
Billy Strange tilhørte den gruppe af studiemusikere i Los Angeles, som gik under navnet Wrecking Crew. En diskografi over hans medvirken ville være en livsopgave for en arkivar, men ville sige alt om Stranges indflydelse i såvel stort som småt i de skiftende lydbilleder fra slut-50′erne og frem.
Teknisk var han intet mindre end fremragende med en helt egen timbre og vibrato, som bedst kom til udtryk på Nancy Sinatras udgave af Cher’s ‘Bang Bang’. Hør den her. Intet under at han i et par år var hemmelig studiemusiker for The Ventures (og for The Monkees). En amerikansk Jørgen Ingmann med et rockende country-twist.
Smørret på brødet gjorde Strange ekstra højt ved fra midten af 60′erne at indlede en seriefremstilling af instrumentalalbums, bl.a. med James Bond-filmtemaer og tidens hits. Stilen fik kælenavnet ‘loungeabilly’. Og selv om de selvfølgelig grænsede til muzak kender jeg en del guitarister, der har dem stående derhjemme uden at skamme sig.
Det gjorde Billy Strange heller ikke. Og det er egentlig ikke så mærkeligt.
Gå på opdagelse i hans univers her.
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]