Peter Orlovsky 1933-2010
Kommentarer slået fraPeter Olovsky er død af lungekræft, meddeler New York Times mig og verden her til morgen. Han blev 76 og levede et liv, plaget af sukkersyge og stofmisbrug, og velsignet af et turbulent, men livslangt forhold til Allen Ginsberg, det moderne, alternative Amerikas store skjald.
Ginsberg så første gang den Adonis-smukke Orlovsky i 1954, da han hang som et endnu ikke færdigmalet portræt hos en maler, Ginsberg kendte. Orlovsky ernærede sig som model. Ginsberg blev forelsket, før han mødte den virkelige Orlovsky. Forelskelsen holdt til sandhedens øjeblik og frem til Ginsbergs død i 1997 var de to partnere og ikoner for bøssernes verdensomspændende befrielsesfront. Den status følte de dog ikke som et åg. Det uannoncerede ægteskab var af den åbne slags, men de var altid hinanden tro i ånden.
For de der kan deres Kerouac: Orlovsky stod model til henholdsvis George i ‘Dharma Bums’ og Simon Darlovsky i ‘Desolation Angels’.
Inspireret af sin partner begyndte Orlovsky også at digte, og efterlader sig et stilrent, eksklusivt forfatterskab, som herhjemme bl.a. blev formidlet af forfatteren og digteren Erik Thygesen, der tidligt introducerede ham sammen med resten af den bevægelse, nogen kaldte The Beat Movement og andre San Francisco Renæssancen.
Stilen var noget mindre flamboyant end Ginsberg. Haiku var en inspiration, men personligheden satte sig igennem tidligt. Lad os mindes ham med dette tidlige digt:
Snail poem
Make my grave shape of heart so like a flower be free aired
& handsome felt,
Grave root pillow, tung up from grave & wigle at
blown up clowd.
Ear turnes close to underlayer of green felt moss & sound
of rain dribble thru this layer
down to the roots that will tickle my ear.
Hay grave, my toes need cutting so file away
in sound curve or
Garbage grave, way above my head, blood will soon
trickle in my ear -
no choise but the grave, so cat & sheep are daisey
turned.
Train will tug my grave, my breath hueing gentil vapor
between weel & track.
So kitten string & ball, jumped over this mound so
gently & cutely
So my toe can curl & become a snail & go curiously
on its way.
© Peter Orlovsky 1958
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]