Bøger

ikkekunindenfor-edit

Ikke kun indenfor

Forfatterforlaget Attika, 1974

Siden 1968-69 havde jeg skrevet engelske tekster til rock. Det var derfor naturligt at se, om mit modersmål ville mig noget. Digtene i skuffen blev flere og flere, og mange af dem var som den slags er, når man er først i tyverne og tror, at det er ikke kloden, der drejer rundt, men en selv, der får den til at dreje.
Debutsamlingen udkom på et af tidens mange små, selvfinansierende forlag – de er i øvrigt tilbage, nu hedder det print on demand – og jeg kan stadig holde ud at læse nogle af digtene uden at krumme tæer.
Bogen fik betinget ros af Torben Brostrøm i Information. Større kunne det ikke blive, og en anden anmelder var så venlig at kunne »fornemme et uomtvisteligt talent«.

dageidanmark-front-edit

Dage i Danmark

Forfatterforlaget Attika, 1975

En slags ’herfra min verden går’. Knækprosaiske erindringsbilleder fra min barndoms Sydhavn. Inspirationen kom fra Liverpool-digtere som Roger McGough samt Steen Kaalø og ikke Dan Turell. Ham havde jeg lært at kende på tidsskriftet MM, og han havde taget forskud på Vangede-billederne året før i ’Karma Cowboy’.

Mens jeg skrev mine Sydhavns-digte, omformede han mange af sine langlemmede digte om barndommen til prosa og en succes var født. Måske skulle man have gjort det samme…

Dan var så generøs at rose ’Dage i Danmark’ i radioens Litteraturrevy. Han kaldte digtene »et nostalgisk Richs-album … det er godt og gedigent gjort. Gyngende og ofte gratiøst … fede tider, mand. Nu sker der sgu ting og sager på Attika«.

danmarkdejligst-edit

Danmark dejligst

Forfatterforlaget Attika, 1978

Jeg var begyndt at få digte trykt i aviser og blade. Det kunne man dengang. Og denne bog er et opsamlingsheat. De bedste af digtene er de mediekritiske. Sidste halvdel af bogen er en lille suite om usikkerhed og identitet. Genlæst synes jeg stadig, disse digte peger fremad, så måske en dag …

Lyrikanmelderne blev ved at kalde mig lovende. Det er altid et advarselstegn.

nårbarerocken-front-edit

Når bare rocken ruller – om og omkring Malurt

Mallings, 1983

Noget af det, der gjorde mig til rockanmelder, var, at jeg var fan. Det var min styrke og min svaghed. Jeg kunne knusforelske mig i en gruppe. Det gjorde jeg i 70’erne med det første C.V. Jørgensen-band. Og med lidt mere journalistisk erfaring og distance gjorde jeg det med Malurt i første halvdel af 80’erne. Her var musik uden skulderpuder.

Bogen er i store stræk en slags verbal roadmovie, lavet af mig og fotografen Søren Svendsen. Med Malurt i almindelighed og Michael Falch i særdeles som villige hovedrolleindehavere. Drengerøve forklædt som voksne. Bogen kommer tæt på og er i det store og hele sådan det var.

Jeg kan stadig lide at læse i den. Sine steder er den stilistisk noget overstyret, men den er fuld af hjerte. Præcis som bandet var.

I sin dedikation i mit eget æselørede eksemplar kalder Falch bogen et ’spark i røven’.

enbyikøbenhavn-front-edit

Sydhavnen – en by i København

Fremad, 1985

Jeg kunne godt forlade Sydhavnen, men bydelen forlader aldrig mig. Jeg ser stadig FREM’s hjemmekampe uanset hvilken række de spiller i, og nyder at sige hej og dav med dig til de gamle hjemme fra gården.

Bogen er ikke digt, men et journalistisk signalement af en bydel. Sammen med fotograf Heine Pedersen gennemtrawlede jeg barndommens gader, og sammen med socialrådgiver Kirsten Lund interviewede jeg beboerne, fra Anker Jørgensen til den hinkende pige på gaden.

Det var et kærlighedsprojekt, og jeg er stadig stolt af det. Og har af og til pønset på at genopføre bogen, nu i de helt nye glasklare klæder, som opsvinget og den efterfølgende krise har iført bydelen, hvor de gamle indbyggere må føle sig noget fremmedgjorte.

Bogen udkom midt i en dramatisk ledelseskrise på det socialdemokratiske forlag, og faldt mellem alle de stole, den overhovedet kunne. Den blev ikke-eksisterende. Ligesom Sydhavnen havde været det i mange, mange år.

kuglerneogfantasien-front-edit

Kuglerne og fantasien – en bog om Kim Larsen

Forlaget Per Kofod, 1986

Jeg havde efterhånden skrevet en del om Kim Larsen, og ideen om at udgive alle anmeldelserne og et stort interview som en slags mandelgave virkede oplagt.

Skrålæsning afslører en noget skråsikker, ung anmelder, men jeg synes stadig, man kommer nogenlunde rundt om den i virkeligheden alt andet end runde sanger.

Sådansk!-Front-edit

Sådansk – dansk rock i 80’erne

Forlaget Per Kofod, 1988

80’erne var der, hvor dansk rock blev til en forretning. Oven i købet en god en af slagsen. Det var også det årti, hvor jeg skrev mere, end jeg bryder mig om at huske.

Bogen var tænkt som et forsøg på at skrive dansk rock i personligt mandtal gennem nyskrevne portrætter af hovedaktørerne. Udvalget kunne diskuteres og det blev det, men som tidsbillede synes jeg stadig, bogen står rimeligt skarpt. Både i sine vurderinger og i sin indbildskhed.

Brock-Front-edit

Brock – meninger om musik 1974-99

Lindhardt & Ringhof og Informations Forlag, 1999

Apropos indbildskhed: Da jeg samme år både fyldte 50 og kunne fejre 25 års jubilæum som smagsdommer, udsendtes dette tværsnit af mine skriverier. Greatest hits kunne man kalde det eller ’the worst of Torben Bille’.

Det gik værst ud over mig selv. Med i bogen tog jeg nemlig også en række svipsere. F.eks. min oprindelige nedrakning af ’Born to run’ ligesom mine overvurderinger af en række danske 80’er-navne kom til at stå som en påmindelse over anmelderfejlbarligheden.

Steffen Brandt skrev et finurligt forord.

lydspor-front-edit

Lydspor – 100 af verdens bedste rockplader

Gyldendal, 2001

En slags sequel til Christian Braad Thomsens ’Drømmefilm – 100 af verdens bedste film’. Præmisserne var enkle: Kun et album pr. kunstner, fordi fravalg altid er mere interessant end tilvalg. Og jeg gjorde en del ud af at undgå politisk korrekthed eller moderigtig aktualitet. Altså ikke noget med at tage plader med bare fordi de ikke ville være til at komme udenom for andre anmeldere.

Det lykkedes mig – næsten. Og jeg kan stadig finde på at bruge bogen som reference. Mine kolleger syntes selvfølgelig, det var helt ude i hampen at medtage danske plader. Dem om det. Jeg har det fint med at kunne nævne Bob Dylan og Kim Larsen i samme åndedrag.

denevigeelvis-edit

Den evige Elvis

Gyldendal, 2002

En kærlighedserklæring til mit første og sidste idol. Undertitlen var »scener fra et liv i storhed og frit fald«. Det er altså ikke endnu en Elvis-biografi, men fragmenter af et liv, der både legemliggjorde den amerikanske drøm og gjorde den til et mareridt.
Bogen handler også om rockens udvikling fra impuls til produkt. Fra slot til skrot. Hele den tur. Og retur igen.

gas-edit

Gas (m. Jan Persson)

Gyldendal, 2006

Min kammerat, Jan Persson, har altid talt om alle de fede Gasolin-billeder, han havde liggende, så da dokumentarfilmen om gruppen blev en succes, foreslog jeg, at vi skulle se, om ikke der kunne blive en del af kagen til os i form af en coffee table-bog.

Det lyder mere kynisk end det var. Faktisk var bogen en fornøjelse at lave. At bladre gennem Perssons billeder var at vende blade i tidens kalender, og selve skriveprocessen foregik siddende på terrassen i sommerhuset. Fjorten dage i streg, så var den fjong.

Franz Beckerlee, bandets mere eller mindre selvbestaltede kurator, brød sig ikke om bogen. Ja, han anfægtede vores ret til at udgive den. Han havde nu ikke noget at være bange for, medmindre han havde forestillet sig en lobhudling af et band, der altid selv har været selvkritiske.

Undervejs i forløbet fandt jeg ud af, hvor meget jeg kan lide Gasolin’. Også når jeg ikke synes, de er så gode, som tiden og nostalgien har gjort dem.
Bettina Kjærulff-Schmidt stod for den grafiske tilrettelæggelse, som burde have været præmieret.

udafmørket-Front-edit

Ud af mørket – en bog om og med Michael Falch

Gyldendal, 2006

Vi havde gået rundt om den længe, Falch og jeg. Velvidende at vi for længst havde overtrådt den uskrevne regel om ikke at sove med fjenden. Omvendt var jeg også helt på det rene med, at den bog ville og kunne jeg skrive.
Vi opstillede en hovedregel for arbejdet: Det var min bog, men hans liv. I det krydsfelt udspillede arbejdet sig. Det var sjovt, lærerigt og anstrengende, fordi vi var inde og røre ved noget, der gjorde ondt. Og godt. Tit måtte jeg bede ham om at skrue ned for ærligheden. Ingen ville tro det.
Det er en bog, jeg er stolt over at have været med til at lave. Falchs musikalske renæssance viderefører ånden fra den bog. Og hans musikalske kvaliteter viser sig for mig ved, at jeg stadig frivilligt hører de sange, selv om jeg nu kender baggrundene for dem.

Bogen er også udkommet som paperback.

midt-i-en-beattid_196093-edit

Midt i en beattid (m. Jan Persson)

Gyldendal, 2008

Arbejdet med Gasolin-billederne havde fået Persson til at grave i negativerne. Det viste sig at være positivt, for det fødte ideen om en bog om de mest betydende udenlandske rockbesøg i Danmark 1964-74.

John Ovesen, selv gammel flipper fra dengang, layoutede i labert lp-format, der virkelig får Jans billeder til at tage sig godt ud. Og selv om det egentlig ikke var nødvendigt, skrev jeg en række små portrætter af de afbildede. Ord, der skulle sætte dem i tidens relief.

Det var dengang, fotograferne ikke kun fik lov at fotografere de tre første numre. Derfor er der billeder af en ung Mick Jagger, lænende sig op af en ribbe i Vejlby Risskov Hallen, ventende på at komme ind til aftenens anden koncert.

Desværre havde Persson og jeg mere sjov af og brug for bogen end publikum, men seværdig er og bliver den.

nårlysetbryderfrem-edit

Sebastian – Når lyset bryder frem

Lindhardt & Ringhof, 2009

Hjemme hos os var det længe en kærlig, intern joke, at jeg da altid kunne skrive en bog om Knud, hvis ikke jeg havde andre ideer. Knud kendes også som Sebastian. Ham har jeg skrevet om før: I 1984 kom en biografi, senere blev det til en kommenteret sangbog i 1992 og en slags Sebastian for begyndere på hans 50 års dag i 1999. Alle disse bøger har længe været udsolgt.

Skulle det igen være, skulle det være nu, tænkte jeg, da 60 års dagen nærmede sig. Knud og jeg går langt tilbage, vi har været militærnægtere sammen og vores venskab har aldrig været af den rygklappende slags. Ellers ville jeg ikke have kunnet skrive de bøger og slet ikke den seneste, som ikke bare er en sammenskrivning af de tre foregående. Selvfølgelig har jeg genbrugt passager. Man må godt skrive af efter sig selv, men i hovedstrækket er bogen ny.

Jeg brugte arbejdspræmisserne fra Falch-bogen, velvidende, at Sebastian ikke er slet så ordrig som Falch. Alligevel synes jeg bogen giver et rimeligt præcist, opdateret og nuanceret billede af en stærk og sårbar personlighed og hans til tider ubegribeligt smukke sange, der altid får det sidste ord.

YeahYeahYeah-Front-edit

Yeah yeah yeah – en krønike om The Beatles

Gyldendal, 2010

Da The Beatles med alt for stor forsinkelse omsider blev udsat for den store boksbehandling, genanmeldte jeg pladerne i Politiken. Det gav anledning til denne bog, som i krønikeform beskriver bandets historie og den tid, de var med til at skabe og ændre.

Bogen giver sig hverken ud for at være en biografi eller en musikvidenskabelig afhandling, men er med udsigtspunkt fra hukommelsens helikopter en personlig krønike om dengang, The Beatles gjorde Danmark og musikken så meget større, at vi efter halvtredsernes tornerosesøvn ikke kunne undgå at mærke verden. Og ikke kunne få nok af den.

 

Gennem årene er det også blevet til en del redigering af bøger. Lad mig fremhæve et par stykker:

For Politikens Forlag har jeg i 1997 og 2002 fornyet et af deres flagskibe, leksikonet om dansk rock. Der kommer nok ikke flere af den slags. De siges at være blevet overhalet af internettet. Jeg er ikke så sikker på, at det er rigtigt. For Informations Forlag redigerede (og skrev jeg hovedafsnittet) en bog om Dylan i anledning af hans 60 års dag. Den hedder ’Dage i Dylan – genhør med Mr. Tambourine Man’. Det er en antologi med skæve, skægge bidrag fra så forskellige folk som Mimi Jacobsen, mit journalistiske forbillede Lasse Ellegaard, Elisabeth, Billy Cross, Michael Falch, Allan Olsen og Marie Frank. It’s rolling, Bob…

De senere år har jeg bl.a. redigeret de danske udgaver af Keith Richards’ og Pete Townshends selvbiografier.

1 kommentar

Der er lukket for kommentarer.