Cynthia mindes John Lennon

4 Comments

Som ventet får den mediemæssigt naturligvis ikke for lidt i dag, hvor det som sikkert bekendt er 30 år siden, John Lennon blev skudt af Mark Chapman få timer efter at denne havde scoret Lennons autograf foran Dakota-bygningen i New York.

De seneste dage har jeg genlæst Cynthia Lennons erindringer om et liv med (og uden) charlatanen, skiderikken, egocentrikeren, den sårbare mand, følsomheden selv, livskunsteren John, der hellere ville tvivlen end troen.

Selv om alle siger, at de kan huske, hvor de var, da John Lennon (og John F. Kennedy) blev dræbt, oplevede Cynthia det alligevel på sin helt egen måde. Det beretter hun om i bogen, som nu omsider er kommet på dansk.

Cynthia overnattede hint skæbnesvangre døgn hos Maureen Starr, Ringos ekskone. Ved halvfem-tiden om morgenen engelsk tid ringede Ringo fra New York med det ubegribelige budskab: “Cyn, jeg er ked af det. John er død.” Hun ringede hjem til Julian, 17 år og nu faderløs. Hans reaktion var helt spontan. Han ville være der, hvor hans far var. I New York.

Cynthia kontaktede derfor på et direkte nummer kvinden, der havde overtaget både badekåben og kærligheden til John. Ono fandt det helt forståeligt, at Julian asap tog til New York. Men som Cynthia skriver: “Jeg sagde, at jeg var lidt bange for at lade ham rejse alene på grund af hans sindstilstand…” Underforstået: Hun ville gerne ledsage sin søn. Yoko Onos nej var ikke til at misforstå: “Du er jo ikke ligefrem en gammel klassekammerat, Cynthia.”

Cynthia holdt sin reaktion for sig selv, for som hun lakonisk og ikke uden brod konstaterer: “Det var hårdt, men jeg accepterede det. Der er ikke plads til en ekskone i en offentlig sorg…”

John hedder bogen. Den er ikke noget mesterværk, men en sympatisk skildring af et kvindeliv i skyggen af en berømthed, som aldrig helt ville være det, men meget gerne tog for sig af retterne, når de nu var stillet så dekorativt frem. Cynthia lægger bånd på sig eller har fået tingene på så tilpas afstand, at hun godt kan se, hvorfor det måtte ende som det gjorde med hende og John. Det er trods alt de færreste skolekærester, der holder sammen.

Jeg kan især anbefale beskrivelserne af den tidlige ungdom, hvor Cynthia giver et billede af en troskyldig tid, hvor hun lagde ambitionerne i sit skød og lod John om at møde verden.

Selv giver hun indtryk af at have været en naiv, lidt simpel pige fra provinsen, som først bagefter fattede, hvad der ramte hende, da hun mødte John Lennon. Hun ville dog ikke have været det foruden.

På den led ligner hun os andre.

Cynthia Lennon: John. Oversat af Per H. Jacobsen. Forlaget EC Edition.

På Wikipedia er der en grundig redegørelse for den dag, Lennon blev skudt. Klik her.

Rolling Stone markerer 30 års dagen ved at offentliggøre et hidtil upubliceret interview,  foretaget tre dage før Johns død.

Illustration: John og Cynthia gøder deres kærlighed engang i midt-60′erne.

Readmore  

Julian Lennon har blik for det

Kommentarer slået fra

Der blev knipset masser af billeder, da Julian Lennon i sidste uge holdt fernisering på sin fotoudstilling i New York. Prominente rockfotografer som Mick Rock og Timothy White var til stede, men med al respekt samlede opmærksomheden sig om nogle af de andre inviterede.

Det er, som Julian engang sang, blevet for sent at sige farvel. Så derfor sås hans mor, Cynthia, kramme Yoko Ono. Der blev også taget familiefoto af Yoko, Cynthia, Julian og hans halvbror Sean.

May Pang, kvinden, der på Onos opfordring i sin tid hyggede om John Lennon under dennes ‘lost weekend’ var også til stede, men kom ikke med på billedet. Hun er nu selv fotograf.

Den nu 47-årige Julian kalder udstillingen Timeless. Fotografierne er kunstfotos. Stemningsfulde og en smule udvendige, men dygtigt udført. På det seneste har han også taget endnu ikke offentliggjorte billeder af U2, som han lånte sit slot i Frankrig, da de stod og manglede et studie.

Musikken til receptionen blev leveret af instrumentalsporet til det album, Julian har haft liggende i tre år uden at udsende det. Et noget andet tempo end fader John, men måske også en noget anden branche, hvor berømte efternavne ikke længere fylder så meget i billedet.

PR-foto fra 2007 af Arnaud Baumann.

Se mere her.

Readmore  
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top