David Gates har fået nok bread
Kommentarer slået fra
Han havde halvlangt hår, men tættere kom David Gates ikke på at være hippie. Til gengæld skrev han sange, som ingen kunne lade være med at synge med på. Uanset stammetilhørsforhold.
I morgen fylder han 70.
Efter high school-dagene hjemme i Tulsa, Oklahoma, hvor han havde et band med Leon Russell, ernærede Gates sig som arrangør og producer i Los Angeles, med Elvis og – fy, fy, skamme – Pat Boone på cv’et. Han var med andre ord ingen nybegynder, da han lp-debuterede med sit band Bread i 1969.
Musikken kaldtes soft rock (sammen med bl.a. America). Ikke en ubetinget ros i hippe kredse dengang, men sangenes melodiske uimodståelighed gjorde dem til hits først i 70’erne, i tæt konkurrence med The Carpenters. ’Make It With You’, ’Dismal Day, ’It Don’t Matter To Me’ og ’If’ lød som evergreens fra starten, og inspirerede ikke mindst Björn Ulvaeus og Benny Andersson.
Helt så succesrig formede solokarrieren sig ikke. Første album i eget navn fra 1973 er stadig hans bedste med den romantiske suite ’Clouds And Rain.’ Se og hørt den her.
Siden blev der længere mellem pladerne, han opdrættede præmiekvæg det meste af 80’erne, men Gates behøver ikke bekymre sig på vej til og fra banken.
Hans melodier er indsunget i millionoplag af så forskellige kunstnere som Telly ’Kojak’ Savalas, Boy George, Shirley Bassey, Scott Walker (jo!), Julio Iglesias og Marc Cohn. Så mon ikke Gates har fået nok bread?
Illustration: Billboard-annonce for bandets fjerde album, 1972
Readmore
