Konditorkunstens Norah Jones

3 Comments

Sørg for at vaske hænder under hele forløbet. Det lyder som et proaktivt råd til politikere, men det kom fra konditor Mette Blomsterberg under det sidste af fire juleprogrammer i DR-serien ”Det søde liv”.

Der er noget nyvasket, irriterende pletfrit, men også delikat over Mette Blomsterberg, som heller ikke kameramanden er blind for. Af og til går han dog så tæt på hende, at det virker, som om hun bliver filmet med fiskeøjelinse. Måske er det bare for at vise, at hun kan se lige så mærkelig ud som os andre.

Hvis Mette Blomsterberg var en musiker, ville hun være Norah Jones, som mærkeligt nok ikke figurerer i baggrundsmusikken, der er så lydefri som programmet.

Køkkenbordet er af rustfrit stål. Kitchen aid-maskinen står product placement-prominent i billedet, og hun bruger den mere illustrativt end nogen reklamefilm. Hun er typen, der rydder op efter sig. Undervejs. Awesome, ville hendes ældste datter måske sige, hvis hun og hendes søster ellers kunne få taletid, men de virker mest, som om de er med, fordi det nu engang hører sig til i en iscenesættelse, blottet for anden uforudsigelighed end en tom sprøjtepose, der væltede.

Og så gjorde min yngste, bagekyndige datter opmærksom på, at det er mærkeligt, at konditoren ikke råder over en bedre ovn. Den bager ujævnt, kan man se på kagerne.

I en tid, hvor fedmeoperationsdebatten raser (og gør en minister rasende), er der i Mette Blomsterbergs programmer et pikant element af politisk ukorrekthed. Livet er simpelthen for kort til ikke at elske håndmodellerede marcipangrise, nøddekager og kokostrøfler. At man ikke behøver forspise sig i dem, er hun selv et levende eksempel på.

Og så er det en nydelse at se hendes udsøgte håndelag. Hun spilder ikke (som i aldrig), sprøjter vaniljekranse ud med industriel ensartethed og udfører legende let præcisionsarbejde, når kagerne skal udsmykkes.

I mit næste liv vil jeg være en kransekagedej, der rulles ud under Mette Blomsterbergs ferme fingre.

Foto: Mikael Ib Hansen/DR ©

Denne tv-anmeldelse kan også læses i dagens udgave af Politiken

Readmore  

Hvem scorer pengene ved VM?

1 Comment

Selv om DR 1’s Kim Bildsøe Lassen ved VM-åbningen fik indflettet lidt Horisont-agtigt om Sydafrikas problemer, var han ude i andet ærinde. Det går skidt, men har gået langt værre. Faktisk går det så opløftende, at det er svært at få armene ned, så vi kan trygt tage klaphatten på.

Ikke helt samme indtryk efterlod fotojournalisten Craig Tanners dokumentar ’Fahrenheit 2010’, der blev sendt samtidig på SVT 2. Landets nyerhvervede nationale stolthed virker dyrt betalt.

Entreindtægterne fra åbningen går til opbygning af sundhedscentre, men dermed ophører FIFA’s godgørenhed. Organisationen scorer alle 20 mia. kr. i tv-indtægter. Sydafrika må nøjes med at håbe på en ret usikker langtidsforrentning af en milliardinvestering. Pengene skal komme ind via turisme. De job, VM skaber, er nemlig kun kortvarige. FIFA’s filosofi med VM i fodbold-ulande – Sydafrika var ikke kommet med uden en fribillet. De er kun syttende bedste nation i Afrika – er at skabe pr for spillet (som om der er behov for det) samt sikre FIFA-bossen proselytter i det magtspil, fodbold også er.

Problematikken blev med glasklar sørgelighed anskueliggjort i programmet. I stedet for at bruge allerede velfungerede stadioner skulle Sydafrika følge FIFA’s kapacitetskrav. Derfor er nye arenaer enten blevet bygget i udørker, hvor ingen har bedt om dem eller klods op ad stadioner, der ’kun’ huser 64.000 i stedet for 70.000 tilskuere.

Efter VM vil de nye anlæg henlægge som tomme skaller, mens skole- og sundhedssystemet forfalder. Alles kamp mod alle for at danse om guldkalven har ikke mindsket korruptionen, og anlægsarbejdet har gjort det svært at skaffe cement til restaurering af områder, mere livsnødvendige end fodbold. For slet ikke at tale om nye idrætsfaciliteter til unge i de slumområder, hvor FIFA ikke har ønsket nye kamppladser placeret. Af hensyn til fodboldturisterne…

Dokumentaren var ikke ude på at dømme fodbolden offside, men bare vise, at den ikke så rund, som VM-dækningen får os til at tro.

Denne tv-anmeldelse står at læse i Politiken i dag.

I samme avis elaborerer international redaktør, Michael Jarlner, også over VM i et andet lys end det sportslige.

Readmore  
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top