Lidt reklame for min bog om Sebastian i form af et interview med mig på den journalistiske nyskabelse www.bogradio.dk.
Du kan høre interviewet her. Og bogen kan stadig fås, der, hvor du plejer at købe bøger.
Det er ikke hver dag, et orkester hyldes i halvandet minut med taktfast bifald, før der overhovedet er affyret en akkord. Sådan var det i går aftes i Falconer Salen for Sebastian og hans såkaldte Dream Team, og dermed var tonen ligesom anslået. Begejstring og venlig varme er ikke de værste kulisser for kunst, især ikke når den findes på begge sider af rampen.
Okay, Sebastian er ikke længere ved sin gamle stemme; omvendt er det ikke et argument, man hører brugt mod Bob Dylan. Der er rust og skrøbelighed, men også en rørende sårbarhed, og som aftenen skred frem sang han faktisk bedre og bedre.
Det er næsten ti år siden Sebastian har optrådt med band, og meget mere end dobbelt så længe siden, han har optrådt med en del af musikerne i Dream Team. Det kunne ikke høres. Faktisk var samspillet organisk og åndsnærværende. Især gav det et vældigt drive med to trommeslagere, Alex Riel og Klavs Menzer, som lagde skinnerne ud for et rocktog, der kun standsede ved de store stationer. Sådan fik det i hvert fald selv de mindre sange i Sebastian-kataloget til at lyde på en aften, der bød på noget så sjældent som “Romeo” i bandsammenhæng, men ingen “Stille før storm”. Sangens patentindehaver, Lis Sørensen, havde takket nej til genforeningsfesten. Hun må virkelig være bedre vant.
Ikke at der ikke var gæster, selvfølgelig var der det. Det er der ved sådanne lejligheder, men det forstærkede kun indtrykket af Sebastians mangfoldighed. Hans datter Sara Grabow, sommerfugleskrøbelig og spindelvævsstærk, Michael Falch energisk og empatisk og færøske Eivør, som har stor opdagelseslysten stemme og store gebærder og vist er en smagssag (hvad er det med den ene arm?). Og ude i siden korsangerne Misen Groth og navnlig Gry Harrit.
Alt holdt sammen af den urokkeligt rockende (og subtile, når det behøves) kapelmester, bassisten Michael Friis, den meget veloplagte og ikke længere slet så blærede keyboardist Morten Kærså samt de meget stilforskellige, men lige lydhøre guitarister Perry Stenbäck og Nils Henriksen (tal om ulmende underspillethed!).
Aftenens overraskelse: En ukommenteret, men netop derfor så meget mere aktuel udgave af Sebastians Afrika-sang, den, der i sin tid “tabte” til Nanna, men må siges at modstået tidens tand noget bedre. Akkurat som komponisten, eneren og småsærlingen, der så ud til at være både overrasket og taknemmelig over igen at måtte sande sine egne ord: Du er ikke alene.
Sætliste
Hos Ingeborg
Dejlig indeni
Når lyset bryder frem
Sommerfuglen
Vind & vejrhaner
Sangen om den lille vind
Hodja fra Pjort
Den flyvende hollænder
Fuld af nattens stjerner
Brødre skal vi dele
Måske ku vi
(Pause)
Her er en sang
Den sidste vals
Lola
The greatest story
Lili M.
Den lille malkeko
Ulvesangen
Vårvise
Danser på vulkaner
Dans med mig
Hvis du tror du er noget
Sangen om langfart
Du er ikke alene
Ekstranumre:
Afrika
Romeo
Andre anmeldelser af koncerten kan du finde i Jyllands-Posten og i Gaffa. Samt i Ekstra Bladet og Fyens Stiftstidende. Og på sin blog fortæller Michael Falch om sit forhold til Sebastian.
Pressefoto (taget af Sebastian selv) er hentet fra hjemmesiden for Sebastians management.
Readmore
Mine kernelæsere skal da ikke snydes for rapport om min optræden på bestselllerhysteriets moder, Bogforum. Jens Dige fra POLFOTO har taget dette billede af seancen, som meget godt illustrerer, at det vist så nogenlunde lørdag eftermiddag lykkedes Sebastian og undertegnede (med Madonna-mikrofoner) at undgå at komme til at se ud som de to vrantne gamle mænd på balkonen i Muppet Show.
Lars Daneskov, den yngste 46-årige jeg kender, både pirkede til, skubbede og aede vore egoer, så det blev en god seance, hvor der i løbet af de afmålte tyve minutter blev snakket såvel image og indhold. Publikum klappede, ja, en del købte sågar en bog og fik vore kragetæer (så den ikke kan byttes, men måske engang sælges med fortjeneste…) og nu venter julesalget, hvor vi jo ikke er alene, men måske ku’ vi…
Readmore
Jeg kan ikke huske, hvem der sagde det, men menneskeheden kan opdeles i watchers and doers, and the watchers sit and watch the doers do. Citatet rinder mig i hu, fordi det er i dag, det starter, det årlige tumultuariske kræmmermarked, der forkortes Bogforum. I en tid, hvor færre og færre tilsyneladende vil købe bøger til det, de faktisk koster, slår det mig hvert år med undren, at der er fuldt, højrøstet hus i Forum, og det til en udtryksform, der kræver fordybelse. Hvor er de folk til dagligt henne? I hvert fald ikke i boghandlerne, eller også ville de alle sammen stå i bogudsalgskasserne i Bilka havde det ikke været for Bogforum. Jeg ville i hvert fald nødig være ansat i bogbranchen, som har malet sig selv op i et hjørne, hvor hele årsomsætningen afhænger af salget fra nu og til jul. En forretningsmodel, der ikke er til at vende.
Her tales af erfaring. Sammen med fotografen Jan Persson udgav jeg sidste år bogen Midt i en beattid. Det skete i foråret, for så kunne man, med forlagets ord, få salg både der og til efteråret. Bogen ville så at at sige få to liv. Det eneste den fik, var en længere næse end denne blogger, for da efteråret kom, samledes opmærksomheden sig naturligvis om de spritnye bøger, både i pressen og ude hos boghandlerne. Intet er så dødt som en bog, der er tre måneder gammel og ikke har solgt.
Nå, dette indlæg er naturligvis bare en kærkommen anledning til at gøre opmærksom på, at jeg i morgen lørdag sammen med Sebastian kl. 16 på Lindhardt & Ringhofs scene gør opmærksom på min nye bog. Lars Daneskov interviewer os. Der er ingen købetvang. I det mindste ikke i Forum…
ReadmoreTillad lidt reklame: Et radiofonisk supplement til min seneste bog.
Readmore
Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
