Torben Bille 1949-2013 – tak
Tak til alle der var med til Torbens begravelse. Det blev en smuk dag – helt i Torbens ånd. Tak for blomster. Og tak for ordene på bloggen og i brevene.
Anna-Katrine, Jonas, Camilla, Ronja, Johanne og Amanda
Vi må med sorg fortælle jer, at vores mand, far og farfar, Torben Bille, døde natten mellem 11.4.13 og 12.4.13 af hjertestop. Tusind tak til alle jer, der har læst og kommenteret hans ord og meninger. Kommunikationen med jer har været meget vigtig for ham. Bloggen var hans hjertebarn.
Nu forfatter han nye ord i en bedre verden. Vi vil savne dem i denne.
Så ellers livsglad og frisk ud til James Taylor koncerten – meget ked af
at høre den triste nyhed.
Kære Anna-Katrine og familie. Det var min søn der dybt chokeret ringede og fortalte mig nyheden. Torben var en rigtig god ven af os allesammen,og vi husker ham som et lykkeligt familiemenneske, der med god grund var meget stolt af sine børn.
Vi sender Jer de kærligste tanker –
Hanne og Hans Otto Bisgaard
Det er ubærligt. Jeg sender mine varmeste kondolencer til jer efterladte.
Det er ubærligt. De varmeste kondolencer til de efterladte.
Tak for alle de vise ord og den gode humor. Vi kommer til at savne dig i musikgrupperne på fjæs. Et chok at du ikke er her længere.
Den dybeste medfølelse til familien.
Æret være Torben Billes minde!
Han kunne fortælle om alle de musikere, som måske ikke havde stjernestatus, men som arbejdede i baggrunden som sangskrivere, producere mv. og havde mindst lige så stor indflydelse som dem, hvis billeder hænger på væggene.
Inden for de seneste år mindes jeg nekrologer om Ellie Greenwich (en af historiens største kvindelige komponister) og Levon Helm (trommeslager og sanger i The Band) – og jeg mindes fødselsdagsomtaler af Garth Hudson, Roger McGuinn og Bob Gaudio.
Ingen andre danskere kunne have skrevet så indsigtsfuldt om disse væsentlige skikkelser.
- Jørgen Olsen.
Kære Anna-Katrine og familie.
Hvor var det en frygtelig nyhed at få. Min dybeste medfølelse og kærligste tanker går til jer alle.
Kh
Anette
Trist – alt, alt for tidligt. Og jeg skylder dig ovenikøbet en omgang eller to fadøl. Øv!
Varme tanker til familien.
Kærlig hilsen
Stjerneklar
Kære Anna-Katrine. Torben var manden, der gav mig muligheden for at blive den, jeg blev. Vi mødtes i midten af firserne, hvor han var “den gamle redacteur” og jeg “den unge reporter”. Vore stier vævede sig ud og ind af hinanden derfra. Dette er en meget sørgelig dag. De varmeste tanker til dig og dine. Pas på jer.
En utrolig trist nyhed at modtage. Torben Billes skriverier har jeg fulgt hele vejen gennem MM, Information, Politiken og denne fremragende blog. Altid velskrevet, med spændende vinkler som kun Billen kunne se og observere. En af Danmarks bedst flydende og skarpe penne er knækket og er nu tavs. So sad, so sad!
Kære Torben,
Det er et stort chok, at du ikke er mere. Har netop i forgårs sendt dig et signeret eksemplar med tak fra Al Jardine (Beach Boys), der ønskede at takke dig for din artikel i anledning af hans 70 års fødselsdag.
Også jeg vil bruge denne anledning til at takke dig for dit brændende engagement og alle dine forklarede ord, der altid fulgte i hælene på vores udgivelser. Tak!
Du vil blive savnet.
Lars Muhl
Pludselig er du her ikke mer
Lyslevende igår og nu forsvundet
Jeg hilser dig og mindes
Tak Torben for rejsen kampene venskabet
Du efterlader et stort tomrum
Hilsen til din familie
Sebastian
En dejlig varm, engageret og meget behagelig mand fra tiden på EB er væk – det gør mig ondt at høre.
Varme tanker til familien
Torben Billes musik interesse var meget omfattende. Han skev bl.a en hyldes artikel om Frank Sinatra da han(Frank S) fyldte 70 år i 1985.
Så Bille var ikke kun til rock, men også andre musik områder havde hans bevågenhed.
Kære Anna-Katrine.
Mine tanker er hos dig.
Jeg er dybt chokeret over den sørgelige meddelelse. Danmark har mistet en af sine mest talentfulde skribenter, som var en inspiration at arbejde sammen med. Torben, min gamle ven, jeg vil for altid savne dig og dine ord.
Kære Torben
Tak for ordene. Og inspirationen. Og venligheden. Long may you run.
Kære Torben
Er der nogen, som har lært mig at lave avis, så er det dig. Du var fantastisk inspirerende at arbejde sammen med de otte år, vi var kolleger på Information, og hvor var det tomt i sekretariatet længe efter, du forlod avisen. Jeg kigger i ny og næ fortsat på nogle af de flotte forsider, du lavede – og snyder mig da af og til også til at bruge en af dine mange ’oneliners’ som »Rubrikken skal have godt med sovs og kartofler«
Kærlig hilsen Claus
Trist nyhed, Torben, tak for vores fine tid på Ekstra Bladet…og for dine mange begavde ord om musikken!
Du havde viden og indsigt og dine meningers mod.
Du var værd at være både enig og uenig med.
Tak for nu og hvil i fred
En trist melding – Torben var om nogen en figur i sin generation
Jeg har lige hørt nyheden og er uendelig trist. Sidder med bogen “Yeah! Yeah! Yeah!”, som iflg omslaget er en krønike om The Beatles – men vel i virkeligheden en fortælling om Torben Bille’s egen ungdom, dengang Beatles hærgede hitlisterne, det var en fremragende bog, som jeg nu vil hive ned fra reolen og læse igen.
Min allerdybeste medfølelse til Torben’s pårørende.
Det er kedeligt, når et menneske stoppes midt i livet. Jeg kondolerer, og mine tanker går til familien.
Professionelt var jeg kun sjældent enig med Torben. Jeg tror han allerhelst ville have haft en karriere som tekstforfatter, men den vej var ikke helt farbar, og kursen blev lagt om efter journalistikken, hvor der var mere succes. Vore veje mødtes ganske kort på MM, før jeg fik for travlt som tekstforfatter, musiker og komponist.
Vi havde en diskussion for lang tid siden i DR, hvor jeg var så uforskammet at give nogle eksempler på Torbens rocktekster. Det tror jeg ikke han tilgav mig.
Vi havde en grundlæggende uenighed om anmelderens rolle. Torben mente, at anmeldelsen var en kunstart hævet over den anmeldte kunst. Det anså jeg for at være et særegent, arrogant og opblæst forhold at have til sin passion. Det resulterede da osse i en del perfiditeter fra Torbens side over for den rockmusik, han ikke kunne blive en direkte del af. Det kunne rockmusikken dog godt klare. Den lever i alle tilfælde videre i bedste velgående.
Torbens indgang til musikken var teksterne. Musikken havde han kun meget lidt forstand på. Fair nok.
På det seneste virkede det, som om Torben rakte hånden lidt mere frem og fik et mere nuanceret syn på sit virke.
For mit eget vedkommende blev jeg glædeligt overrasket, da han for nylig flettede følgende ind i en anmeldelse:
”…. fordi jeg med datidig indbildskhed brugte (anmeldelsen) til at begå et ikke helt retfærdigt karaktermord på Tom Lundén som tekstforfatter.”
Den havde jeg godt nok ikke ventet efter så mange års indædte perfiditeter!
Det kunne have været interessant at tage den gamle diskussion om anmeldelsens rolle op, men ak, livet er foruroligende kort.
Jeg tror ikke Torben ville have ønsket ligegyldigheder fra min side. Det ville hverken være ærligt eller respektfuldt over for en kriger.
Hvil i fred, Torben. Det var alt for tidligt.
Tom Lundén
Kære familie;
Jeg tænker på jer.
Det er alt, alt for tidligt at miste Torben. For jer og for alle os som også har nydt han selskab og ord.
Jeg vil savne ham.
Kh Kirsten Anker Sørensen
Kære Torben, tak for din anmeldelse for bare få dage siden. Den betød utroligt meget for mig at netop du skrev den. Jeg mangler ord, er ked af det, det er uforståeligt. Tak for det du gav os. Tanker og kærlighed til dine kære. R.I.P
Søren Bernbom
For noget der føles som få timer siden skrev Torben Bille en kommentarer Facebook og gav ”likes” om en kommentar jeg havde skrevet på hans opfordring i en gruppe om 70’er musik og noget med hitlister, engageret og med sans for detaljen. Nu er han død, alt. alt for tidligt, det er helt ufattelig. Jeg er i chok over tabet af en god musikalsk ‘legekammerat’ – med samme referencerammer. Vi der tilhørte generationen der voksede op med The Beatles i 60′er og gjorde musikken til vores levevej.
Vi har kendt hinanden i 40 år og holdt sammen i op og nedgangstider og delte hinandens kærlighed til musikken og sprogets finurligheder. Kontakten var tættere nu hvor vi begge var ’frie fugle’ og vores egen arbejdsgiver.
I dag for fire uger siden tog vi sammen til Tomas Ledin-show i Malmö og nød en musikalsk oplevelse kun 30 min. med Øresundstoget fra Hovedbanegården. I Danmark var Ledin-showet en velbevaret hemmelighed – selvom der var 3 udsolgte koncerter i den gigantiske Malmö Arena.
Torben var nysgerrig og ville ligesom min kone Annie og jeg opleve det show som tusindvis af svenskere havde valfartet til gennem et år med fulde huse i Göteborg og Stockholm og på turné. Torben fik derefter influenza og nåede aldrig at skrive om denne koncertoplevelse, som måske var hans sidste.
Danmark har mistet en af de skarpeste penne indenfor rockjournalistik. Ære være Torbens minde.
Vores tanker går Anna-Katrine og den øvrige familie.
Annie & Jerry Ritz
“I read the news today …” Kort tid efter John Lennons død, skrev Torben Bille i musiktidsskriftet “MM” en mindeartikel, som bedre end nogen anden indfangede og udtrykte de følelser, som nyheden om Lennons dødsfald igangsatte og efterlod i os. Nu er Bille selv død, og jeg finder Billes mindeartikel om Lennon frem af gemmerne og falder over denne passus: “Den morgen nekrologerne kom, fik jeg et fremmed menneske i røret. Jeg kendte ham ikke, men stuen blev lidt mindre, da han udbrød: “Jeg må tale med nogen. Jeg er så ked af, at John Lennon er død””. Sådan har jeg det ved nyheden om Torben Billes dødsfald …
Torben skrev en meget smuk hilsen til Rock-Nalle, den anden dag i Politiken. (Find den også her på siden). Det får mig til at mindes en tur vi tre havde for snart mange år siden til Lund i Sverige. Nalle skulle møde Wilson Pickett m.m. Torben skrev og jeg tog fotos. Torben skrev meget poetisk “normal” dansk. Han kunne godt lide “hjerte og smerte” nu sidder vi tilbage og kan ikke få det til at rime.
Det er en sørgelig nyhed. Torben var en af de man altid kunne diskutere, med og om. En sand Musik elsker. Sidst jeg mødte ham lyttede vi til den skønne Jørgen Ingeman udgivelse med danske digtere. Den holdt vi begge af. Husker han skønne udtalelse fra 1980 erne “mit pubertet stoppede da jeg skrev THE WHO bag på min gule regnfrakke”. Hvil i fred Torben.
Et kæmpefyrtårn er slukket.
Æret være Torbens minde
Torben har for ganske kort tid siden skrevet et fantastisk forord til vores tv-2 Sangbogudgivelse, ingen kunne som han sætte ord på musikken. Det er bare for tidligt og jeg vil savne ham og hans lyriske stemme. Hvil i fred Torben.
Åh nej. Nu fik jeg aldrig fortalt dig, at din bog “Lydspor” nærmest reddede mig igennem en særlig ensom tid i mit liv i starten af nullerne. Den sprudlende glæde for al slags musik du udviste var igen og igen med til at holde modet oppe.
Jeg så dig tit i nærmiljøet på Frederiksberg en overgang, men fik aldrig taget mig sammen til at takke dig personligt. Det må du undskylde. Må du være et godt sted, og må dine efterladte klare sig i den svære tid, så godt som det kan lade sig gøre. Alt godt.
Hvil i fred, Torben, og jeg sender mine varmeste kondolencer til dine efterladte.
Du var et fyrtårn i dansk rockanmelderi og gav mig lyst til selv at give mig i kast med anmelderiet tilbage i begyndelsen af 90′erne. Og du var med hele vejen. Da du sad på MM, var vi på GAFFA “fjenden”, men i de senere år blev vi gode venner. Du sendte ofte tips og kommentarer til os, og i februar sprang du selv ud som GAFFA-anmelder med en skarp og velskrevet anmeldelse af nyopsætningen af “Hair”. Det blev desværre både din første og sidste artikel for os. Tak for alt!
…jeg er rystet….alt for tidligt….tusind tak for alt det du lærte mig om musik.Jeg har læst en del af det du skrev, og det var altid med stor interesse jeg læste dig,grundet din indlevelse,som i den grad lyste ud af dit skrevne ord.Tak Torben Bille.
Med min musikalske opvækst er det med sikkerhed bl.a. Torben Bille’s fortjeneste, at jeg i dag er et jazz og rock – jazz/rock – pop/rock – og stadig klassisk musikmenneske. MM var min vej ind i en for min familie fremmed og farlig verden, som jeg har elsket siden 12-13 års alderen. Torben Bille beskrev med ord det, som jeg har efterlevet “on and off” lige siden. Ikke særlig fancy, men dog tæt på de ord, han beskrev tilstanden som. Håber vi ses
Kære Anna-Katrine.
Det gør mig grusomt ked af det at høre om Torbens død – alt for tidlige død. Måske er det lidt for meget, at kalde ham min ven. For så godt kendte vi heller ikke hinanden. Vi val nærmerst gode venner i vores professionelle fælles referenceramme. Og alligevel var vi meget åbenhjertige og for mænd ret private om vores stolthed over vore unger og vore koner. At vi inderst inde vidste – når det gik op og når det det ned i rutsjebanen – at det var DER, vi henter indholdet i vores liv. For blot få dage siden sendte han mig et link om dit nye job. Hvis du kan holde til det – for det må fanneme være hårdt nu – ville han være pavestolt at se dig gå ind i9 det nye job.
Han fortalte altid glad om dig og alle børnene. Alle tre. Han elskede jer alle meget, meget højt.
ØV. at Torben forlod dig, jer og os alt for tidligt.
I musikjournalistikken og i “pen” kommer vi til at savne dig forbandet meget, Torben.Du er en af de skribenter, der kan få mig til at le og råbe lidt, når jeg læser.
Lidt forfængelig. Journalistik skarp. Fandens velskrivende!
Æret være Torben Billes minde
Kære familien Bille. Den knude i maven og de tårer i øjnene jeg havde forventet at få når Bob Dylan er død, kom pludselig til udløsning, da jeg rutinemæssig “tastede” ind på “Midt i en beattid”.
jeg har ofte skrevet kommentarer til TB´s artikler. Oftest var jeg enig med ham, men han tog det pænt nå dette ikke var tilfældet! Og kunne jeg rette en fejl, tog han det, med det glimt i øjet, som han også besad!
Det kan forekomme lidt mærkeligt at give udtryk for sorg og savn, over en man ikke har mødt personligt, men i TB´tilfælde forekommer det mig helt normalt!
Torben: Tak for dine bøger og skriverier her og der, ord som har opbygget mig, også når jeg var uenig! R.I P (Rock In Peace)
Til familien: Når jeg tænker på min smerte ved nyheden, tør jeg næsten ikke tænke på hvordan i har det….I må holde sammen og bearbejde sorgen. Med tiden vil den svinde og afløses af et savn, som vi alle må leve med for altid! Sådan er det med personer, som sætter spor! Requiescat In Pace.
Har lige modtaget den triste besked fra min søster Lone, Torbens veninde fra seminariet!
Torben, jeg vil savne din skarpe pen, dine meningers mod, din kæmpe – nej, gigantiske musikviden – og ikke mindst vores fælles meningsudvekslinger og glæde ved den runde bold! Jeg sender mine tanker til familien!
Kære Torben.
Hvor er livet dog unfair iblandt.
Jeg vil tænde et lys for dig i aften.
Varme tanker til din familie.
Tak du gamle.
Kære A.K., Johanne og Amanda
Jeg tænker på jer og føler med jer.
Kærlig hilsen Lisa
Kære Torben. Jeg blev pisse sur på dig, da du gav vores Greenpeace støtteplade i 1984 (den mest solgte danske LP det år) negative anmeldelse (måske fordi vi havde ekskluderet din god ven Sebastian fra LPen), men jeg tilgav dig selvfølgelige efterhånden som årene gik. Ikke mindst fordi jo havde den her helt særlige fornemmelse for kvalitet (bortset fra vores LP ;-)). Du har forladt os alt for tideligt, men håber du er endt et godt sted.
Kh Michael
Du har en stor plads i mit hjerte – lige siden du i gymnasiet skrev overalt på døre, tavler og skoletasker “and in between are the doors” – og selvfølgelig inden det var gået op for os andre, hvem the doors var. Du førte mig blidt og bestemt ind i rockens verden. Jeg troede, jeg ville få mange flere chancer til at mødes med dig igen og genindføre det stærke venskab efter mange travle år. Lige nu er det vemodens og eftertænksomhedens stærke stund.
Kære Anna-Katrine og børn. Tungt, trist. Nu bli’r Torben sur…for det her kan han ikke sige sin uforgribelige mening om, så vi andre kan forstå det. Keep rockin’ du gamle , vi ses. strawberry fjelds forever R.i.p
Kære Torben.
Du var uden tvivl din generations bedste musikskribent, men det er for vores daglige opdateringer på Informations forside at seneste nyt i Afghanistan-krigen (vi kendte hver en by, Taleban-commander og northern alliance frontmænd dengang), inden da var der 9/11 og inden da en pædagogstrejke samt den dag, da du fik mig til at skrive et lille diskussionsmøde om børnekultur op til en forside og en bærende på indland. Dengang var jeg praktikant, senere nød jeg din humor og professionalisme i redaktionssekretariatet. Allermest elskede jeg din evne til at grine af dig selv. Som når vi andre fremhævede din insisteren på at en Per M.-tegning også skulle signeres “efter ide af Torben Bille”. Selv uden den signatur er der nu ingen risiko for, at du vil blive glemt i St. Kongensgade. Aldrig.
Jeg håber, at det rocker, hvor end du er nu, kære ven.
Kærlig Hilsen
Mette
Ikke til at forstå, at Torben Bille pludselig er død. Han har med sin enorme viden og skrivetalent beriget alle os med interesse for rockmusik, og jeg er dybt taknemmelig for det samarbejde, jeg har haft med Torben, herunder de mange og altid vedkommende og spændende debatter, analyser og indlæg han har leveret til mine fb grupper “Fan club for dansk pigtrådsmusik” og “Fanklub for dansk rock i 70´erne”. Torben efterlader mange væsentlige skriveaftryk, og mange af disse, ligger bl.a på de nævnte fb. grupper, herunder eksempler på hans lune humor. Og på min reol står bl.a. Rockleksikons og hans velskrevne bog “Yeah Yeah Teah” om The Beatles. Stor tak for det hele!!Et tomrum er opstået. Mvh Poul Nowack
Ære være han minde !!
Har i min plade samling mange plader ,købt på bagrund af Torben,s omtale …vil være savnet!! Kim Bargsteen
Som meget ung plejede jeg at købe MM for at tjekke, hvad du skrev. Jeg forstår stadig ikke helt, hvad det betød, at ‘allusionen var arbitrær’ under en koncert. med Nico. Men tbilles anmeldelser var et vindue ind i en anden måde at sanse og billedliggøre musik. Jeg kunne finde på at cykle ind til Rådhuspladsen, sent mandag aften for at læse din dom over plader som ‘Safari’ og ‘Vindueskigger’. Jeg havde fornøjelsen af at slås med dig i 80′erne. Som hhv. redaktører af Gaffa og MM. Sært at konkurrere med en mand, man beundrede. Men selv når konkurrencen var mest hård, talte vi pænt og ordentligt. Indtil vi blev enige om til dels at forsøge at dele (annonce)markedet. Og så i øvrigt begge fandt andre græsgange. Indtil i går har jeg mest ærgret mig over kampen, som I vandt 3-2 i Valby Idrætspark. I dag vil jeg sige, at der var med en vis poetisk retfærdighed, at du vandt på Frems hjemmebane. Ingen anden dansk musikskribent har givet mig så store læseoplevelser som Torben Bille.
Tænk engang at Torben Bille er død midt i det hele. Kondolancer til familie og venner -Som redaktør var han en af dem jeg respekterede mest. Lige på og altid på tekstens side. Selv vi kun konkret arbejdede sammen ganske kort, blev Torben ved med at være min redaktør mange år efter, når vi mødtes på gaden eller på e-mail. Når Torben skrev: “flot historie i dag” i en e-mail, kunne man komme videre med næste opgave i godt humør.
I København er der i den grad en skygge mindre i gaderne. alt for tidligt.
Rock on, tobi
“Vi var engang så tæt”
som klassekammerater og gode venner på børnehaveseminariet i Tårnby i starten af 70′erne og det meste af 80′erne….
Vores veje skiltes i mange år, vi sås kun flygtigt en sommerdag til 25 års seminariejubilæum.
Så mødtes vi en novemberdag til kaffe og en sludder i din hyggelige stue…
Der var meget vi skulle opdatere hinanden på ..
Det gjorde mig glad at se billeder af Jonas som voksen og far,og af din kone og 2 piger.Du omtalte dem alle med stolthed og varme…
Vi aftalte at mødes engang i 2013 til endnu en kop kaffe…denne gang med min søster Jane… Desværre nåede vi ikke at ses…
“Livet er et kort sekund”
Jeg tænker på Lisa og Jonas og din kone og 2 piger…
Og på dig gamle ven som jeg havde derude et sted i mange år.
Som journalist møder og interviewer man mange mennesker, og mange af dem glemmer man igen. Jeg vil aldrig glemme de gange, jeg har siddet over for Torben Bille. Han fortalte mig blandt andet om, hvad det vil sige at vokse op i Sydhavnen og holde med en fodboldklub, der spiller i tværstribede trøjer. Sjældent har ordene danset så ubesværet, elegant og velovervejet ned i mikrofonen. Jeg sad hjemme i Torben Billes sofa og jublede indeni. Radioindslaget klippede nærmest sig selv, og jeg kan stadig høre det for mig. Den særlige stemme. De præcise beskrivelser.
Kære Torben.
Tak for alle ordene – og tak fordi, de var så pæne. Må du blive begavet med beat grand cru, hvor end du nu befinder dig. Og må du begave dem, du befinder dig sammen med, med dine ord.
Kærlig hilsen
Morten