Da Annette tabte til »rigtige bryster«

Undskyld mig, men en politologisk analfabet som overtegnede kan af og til forledes til at mene, at al den snak om hvem, der mon bliver SF’s nye forkvinde, enten er journalistisk beskæftigelsesterapi eller så altafgørende for landets trivsel, at det burde opgraderes til tophistorie hele tiden. Skåret ind til benet handler det om magtkamp og knivstikkeri bagfra, pakket ind i en floskuløs em af patronisering og positionering.

At det rager andre end 16.000 SF-medlemmer og 16 Christiansborg-journalister kan man forvisse sig om ved at kaste et blik på de hitlister, ethvert nyhedssite har som målestok for, hvilke nyheder, der er, som det hedder i jargonen, øjeblikkets mest sexede.

På TV2’s site fredag formiddag blev historien om Annette Wilhelmsens forspring i valgkampen kun overgået i seerinteresse af »Sådan ser rigtige bryster ud«. Det står enhver frit for at tænke sit, men man må lade News, at de fredag kendte deres besøgstid.

Nu om dage er mange jobsamtaler (og ansøgninger for den sags skyld) offentlige. Med journalister som substitutter for potentielle arbejdsgivere.

Med afsæt i Politiken-historien interviewede News-værten Anders Havndrup formandskandidaten i noget, der netop virkede som sådan en seance. Hvis Annette Wilhelmsen havde søgt job i min virksomhed, havde hun ikke fået det.

Det var sådan set ikke, fordi Havndrup ikke søgte svar, men Wilhelmsens argumentation og retorik er faretruende hurtigt blevet teflonbelagt. Får de det stof udleveret første dag i Folketinget?

Havndrup spurgte desværre ikke, hvilke af hendes resultater, der gjorde hende særligt skikket til den nye stilling. Og efter lange syv-otte minutter kunne jeg konstatere, at min blok var tom for citater. Bortset fra lidt mumlen om, at med hende kommer SF »i regering på en ny måde« (hvilken?) og at hun ikke vil sammenligne sig selv med Astrid Krag (er det ikke det, det handler om?). var det ikke til at høre, hvor hun ville gøre en forskel. Eller som Hans Mortensen skriver i denne uges udgave af Weekendavisen: »SF’s formandsdiskussion må ikke handle om personer og helst heller ikke om politik. Men hvad skal man så snakke om?«

Havndrup så undervejs endnu mere resigneret ud end ellers. Alligevel forsøgte han at udfritte hende om, hvorvidt en stemme på hende også ville blive en stemme for en regeringsrokade. Det svar kender selv jeg. På wilhelmsensk blev det til, at hun var sikker på, at det ville ske på »en ganske klog og fornuftig måde.« Hvis det altså overhovedet vil ske…

Måske en hentydning til dengang, SF markedsførte sig selv som »Sund Fornuft«. Og hellere sagde fra end til.

Intet under at Wilhelmsen senere på dagen tabte seertække. Det gjorde brysterne nu også. Ny etter blev historien »Bilist overfaldt 13-årig vinkende dreng«.

PR-foto: Peter Sørensen/SF© 

Denne tv-anmeldelse står i en lidt kortere udgave at læse i dagens printudgave af Politiken.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK