Dengang politiet gik i pastel

I dagens Politiken sender jeg Don Johnson denne fødselsdagshilsen:

Nu om dage skal man langt ud på landet for at finde nogen, der synes, det er smart med oprullede jakkeærmer, men de findes. Den ansvarlige for det hedder Don Johnson. Han fylder 60 i morgen tirsdag, og hører i dag til de mange, der befolker den levende kirkegård for b-filmskuespillere, men engang var han altså både idol og modeikon, modsat de tweedklædte betjente, man ser p.t. i tv-serier som Blekingegade.

Årsagen var ’Miami Vice’, Michael Manns tv-serie om to civilstrømere, der afslappet stressede rundt i en lang solbeskinnet rockvideo, hvor tøjet var pastelfarvet og af Armani, bilerne Ferrari, pigerne som skåret ud af en Playboy-kalender og hvor Johnson som den cool Sonny Crockett i 110 episoder (og en film) 1984-89 udgjorde et makkerpar med Philip Michael Thomas som Ricardo Tubbs, der naturligvis var sort, så den politisk korrekte balance blev opretholdt. Det var underholdende med drengerøvscharme og absolut forglemmeligt, men stilskabende. Især for musikvideogenren. Jeg har ikke genset dem. Der findes ting, som har bedst af at køre i erindringen.

Don Johnson har aldrig siden matchet den serie, som han kæmpede sig vej til fra de nederste rækker i filmhierarkiet. Har man set Joey Tribbiani i Friends, har man en fornemmelse af, hvordan Johnsons liv før ’Miami Vice’ var.

I virkeligheden stammer han fra Midtvesten, men flyttede til Californien sidst i 60’erne, hvor han som så mange andre forsøgte sig med rocken, bl.a. i et band, der talte senere medlemmer af Grateful Dead. Han blev skuespilleruddannet, fik småroller, mødte den 14-årige Melanie Griffith som 22-årig, blev gift med hende, skilt, gift igen og endelig skilt fra hende i 1996. Da var han med succes i gang med serien ’Nash Bridges’, hvor han genopførte Sonny Crockett – nu uden oprullede ærmer.

I ’Miami Vice’ havde Johnson en krokodille som kæledyr. Den hed Elvis. Og musikken har altid været en del af hans liv. Ja, faktisk fik han i 1986 et hit med ’Heartbeat’, det første af to albums, som ikke var så ringe som anmelderne ville have os til at tro, og bød på medvirken af Willie Nelson, Bonnie Raitt, Ron Wood og Barbra Streisand, som Don Johnson på det tidspunkt havde et mediedækket forhold til.

Filmrollerne er fortsat med at komme. Ikke i Oscar-klassen, men nok til at han kan klare dagen og vejen, selv om konkursen et par gange har været overhængende. Det koster givet at leve som den stjerne, man ikke længere er.

I 2002 kom Don Johnson under mistanke for hvidvaskning af penge efter at være blevet stoppet ved schweizisk-tyske grænse i sin sorte Mercedes, tilsyneladende med beviser på ulovligt at have overført millioner af dollars. Sigtelsen blev frafaldet i en sag, der virkede som taget ud af – ja, Miami Vice.