DR2 får sin egen landeplage

4 Comments

Det vil være synd at sige, at Danmarks Radios tv-programmer om rock og det der ligner er gået ind som de rene landeplager gennem årene. Nu forsøger DR2 sig med et nyt koncept, som tilmed sendes på en menneskeligt tidspunkt, søndage kl. 21. Første gang 10. oktober.

‘Landeplagen’ er titlen, og med Jacob Riising som vært forsøger man at komme ind under huden på hittets natur og tiltrækningskraft, og måske også mystik.

De sange, der kommer under stetoskopet, er:

1. Kom tilbage nu (Danseorkestret)
2. Vent på mig (Peter Frodin og Martin Brygmann)
3. Bag duggede ruder (TV2)
4. Vi maler byen rød (Birthe Kjær)
5. Let Your Fingers do the Walking (Sort Sol)
6. Kender du det (Søren Kragh Jakobsen)
7. Han får for lidt (Østkyst Hustlers)
8. Sunshine Reggae (Laid Back)
9. Vuffelivov (Shubidua)
10. Det er mig der står herude og banker på (Thomas Helmig)
11. Dub-I-dub (Me & My)
12. Alley Cat (Bent Fabricius-Bjerre)
13. Lækker (Nik og Jay)
14. Mormors kolonihavehus (Eva Madsen)
15. Barbie Girl (Aqua)

Jeg kunne nævne mindst 15 pinlige udeladelser fra den liste, f.eks. Sebastian, Michael Falch, Gasolin’ og Peter Belli, men lad nu det ligge. Eller skriv din alternative liste som en kommentar til denne kommentar.

Kunstnerne bag sangene interviewes og en række talking heads kommenterer dem. Ellers ville det jo ikke være DR2, på hvis vegne redaktør Krede Pedersen udtaler: “Man kan ikke skrive en landeplage. Man kan forsøge. De opstår alligevel først, når de er sluppet fri. Til gengæld har de altid en historie at fortælle. I Landeplagen fortæller vi den videre. Fra de menneskelige historier i skabelsesprocessen, over de forretningsmæssige i udgivelsesperioden, til de personlige og publikumsorienterede i tiden efter udgivelsen.”

Og så kan man vist næsten ikke udtrykke sig mere umusikalsk om musik.

dr.dk/landeplagen kan seerne så selv “byde ind med andre hits, som de elsker eller elsker at hade”.

Inden programmets start spilder man ikke tiden på at (gen)læse Henrik Marstal og Morten Jaegers bog ‘Hitskabelonen’ (Lindhardt & Ringhof, 2003)

Pressefoto: Theis Mortensen/DR

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

4 Comments

  1. comment-avatar
    capac29. september 2010 - 13:20

    Ja, Torben, hvor er fx C.V. Jørgensens uopslidelige Costa del Sol (hans eneste rigtig hit i øvrigt), Nannas “Buster” (snak om landeplage) eller “Afrika”, Poul Krebs’ kærestesang (Sådan nogen som os…), Ingmans “Dansevise”, Gitte Hænning “Ta’ med ud og fisk”, Otto Brandenburg “To lys på et bord”, Kim Larsen brillerer også ved sit fravær. Ja, der er nok at tage fat på. Og så kunne det være sjovt, hvis man tog fat i de sange, der burde være blevet et hit, men aldrig blev det.

  2. comment-avatar
    Chopstick29. september 2010 - 16:36

    Sebastian, Michael Falch, Gasolin’ og Peter Belli er vist bloggerens egne favoriter, hvis jeg ikke tager meget fejl. Det er så selvfølgelig ærgerligt de ikke er medtaget, men hvad skulle de konkret ha’ erstattet? Ville Gnags, Sneakers, Tøsedrengene, News, Skousen & Ingeman, Dissing & Andersen være mere velegnede? Sandsynligvis, men det drejer jo sig kun om DR2 så lad os bare forbigå initiativet i tavshed. Kritikkerne har altid ret eller er det først og fremmest et spørgsmål om format? Ikke 15 men 57 hits?
    Jeg spørger fordi tordenbillen ikke antyder bare en brøkdel af hvordan en sådan øvelse (ellers) kunne gribes an.

  3. comment-avatar
    Torben29. september 2010 - 18:23

    @Chopstick: Jeg tror nu ikke, jeg er alene om at mene, at den nævnte trio har begået værker, der har karakter af landeplage, enten af den slags, man elsker eller den slags man elsker at hade – sådan tog det sig i hvert fald ud sidst jeg kiggede på salgstal og KODA-opgørelser.

    Jeg tror godt, jeg kan undværet en analyse af Andorras svar på ABBA, Me & My, og at kalde Let Your Fingers Do The Walking en landeplage giver kun mening, hvis man bor i anmelder-Danmark… sangens øvrige kvaliteter ufortalt. På samme måde som inkluderingen af Østkyst H. lugter som et desperat politisk korrekt forsøg på også at inkludere hiphoppen.

  4. comment-avatar
    Jonas11. oktober 2010 - 00:57

    Havde glædet mig meget til at se udsendelsen, men er sjældent blevet så skuffet over et tv-program. Hvorfor skulle det være så fjollet og børne-tv agtigt? Værten var helt igennem elendig. Havde troet det ville blive en dansk version af det fremragende, svenske “Hitlåtens Historia”, men det var desværre ikke tilfældet.

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top