Kender du typerne?

I en branche, hvor forandring er gud, er et program som Kender du typen gudsbespottende. Det tog i onsdags hul på sin 117. sæson på DR1. Af den simple grund at det grundlæggende er godt tv, i slægt med en anden af kanalens sejtrækkere, Hammerslag.

Universet er overskueligt og hjemme i chaiselongen kan vi alle få lov at gætte med. Også i ’Kender du typen’ gætter nogen for os, og så alligevel ikke. De lægger ledetråde og snublesnore ud, før vi når frem til, hvilken kendis der egentlig bor hvor.

Den nye sæson byder på ny vært og ny livsstilsekspert. Radioen har ikke monopol på Mads Steffensen, så han har overtaget efter Jens Blauenfeldt. Det kræver en tilvænning. Blauenfeldt legemliggjorde i den grad programmet med sin skæve, uhøjtidelige seriøsitet. Anvendeligheden af Steffensens bondesnu jovialitet er indlysende. Originaliteten er det sværere at få øje på.

Det er den ikke i valget af ny ekspert. Christian Grau vil nogen kende som motorkyndig i Go’ Morgen Danmark. Han er storbymand, iført unge drengesko og en voksen jakke, for nu at citere hans med-ekspert, Anne Glad, som han på den anden side beskrev som en, »der var stukket af fra settet i Mad Men.« Hun er en pæn, plisseret pige med et skarpt blik, og fylder efterhånden godt ud efter den ret stilforskellige Christine Feldthaus, som ellers med Niels Folmann brandede programmet og sig selv i en årrække.

En af udfordringerne for konceptet er, at Danmark har flere wannabe’s og kendisser end berømtheder. Men øjensynlig er der ingen mangel på så godt som kendte, der vil åbne døren for lidt civiliseret paparazzi.

En særlig, måske utilsigtet gevinst ved programmet er, at eksperten indirekte kommer til at sige en del om sig selv og sin virkelighedsopfattelse. Som da Anne Glad betroede os, at det »er blevet mere og mere almindeligt at have en personlig assistent.« Hm…

Sådan en havde aftenens offer, svømmeverdensmesteren Jeannette Ottesen, nu ikke, selv om man skulle tro det. Hendes hjem så ordentligt og overordentligt kedeligt ud. Hun, der »ikke er romantiker, men godt kan lide romantik«, er nygift, endnu ikke fyldt 25, men bor som om dette var den flødefarvede endestation med specialblandet cappuccinodrys på dåse, røgelsespinde på badeværelset, farvekoordineret tøj i skufferne, Nespresso-grej og et stereoanlæg med høj WAF-værdi – WAF står for wife acceptance factor. Der var, som det blev udtrykt, ikke mange mandlige kønshormoner til stede i de rum. Min ældste teenagedatter udtrykte det mere bramfrit: »Hun har jo kastreret sin mand.«

Måske skulle man sende Pelle Hvenegaard og hans hærværksmænd fra Herre i eget hus efter hende…

Se mere om programmet her.

Denne anmeldelse står også at læse i dagens printudgave af Politiken

PR-foto: Agnete Schlichtkrull/DR©