Onside-sæsonen fløjtet op
Kommentarer slået fraPyh, de må ånde lettet op på sportsredaktionerne. Nu går der fire år, før journalisterne igen skal prætendere begejstring for omnium, skeetskydning og letvægtsdobbeltsculler, mens de i virkeligheden hellere vil se håndbold og fodbold.
I den retning har deres kolleger det for nemt på Viasat-kanalerne. De dækker kun det, de kan lide. I Viasat-universet er fodbold kongen, som det hedder i en af ølreklamer, der kommer på TV3+ med samme uafvendelighed som hullerne i Brøndbys forsvar. Eller er det vigtigste i virkeligheden skuespilleren Joachim Knop i de direkte programbesudlende, markskrigeriske reklamer for online-væddemål, som virker som forurening og hån over for den seriøsitet, der faktisk får spillerum på kanalen?
For også i denne sæson virker det, som om Onside er det program, man skal se, hvis man synes fodbold fortjener lidt længere levetid end en kold Heineken. Værten, Camilla Martin, lever ganske vist med udslået babe-hår, nytårskjole og narrestregsstiletter i næsten karikeret forstand op til reklamemålgruppen, men Per Frimann udgør stadig programmets boldøje. Han kan se fodbold som få.
Hans stjernestatus ses af, at han har fået tildelt den avancerede flash-grafik i modsætning til Jesper Grønkjær, der virkede lidt for analog, da han skulle kommentere sin gamle klub, FCK (og det virker sært, at man stadig lader ham gøre netop dét). På den anden side har han tilsyneladende brugt ferien på at lære, hvornår det hedder »sin« og hvornår det hedder »hans«.
Viasat er på vej til at overtage senderettighederne til de fleste af Premier League-kampene. Det markerede Onside med et indslag. Speakerens hæsblæsende overbud af spekulationer blev kun lige akkurat holdt i ave af Jan Mølby. Det meste af det, han sagde, dementerede eller nedtonede de klip, han var omgivet af. Mølby lader sig befriende nok ikke rive med. Som da han sagde, at Michael Laudrups succeskriterium i Swansea er at undgå nedrykning. Eller når han tørt konstaterer, at Arsenal ikke bliver mestre i år, fordi de mangler de sidste 10 procent.
Det gør Onside også. Programmet er for slentrende, paradoksalt nok for afvekslende – der er for langt fra Neymar til Casa Arena i Horsens. Det ville have godt af en midtbaneopstramning. Det ene øjeblik nyder man Frimanns skarpsindighed for så i det næste at se kampklip, hvor spillerne er forsynet med skilte som ”Berg chance,” Sigurdsson skud” og ”Bolanos tæt på”. Tror de, vi er idioter? Eller kun kan forstå blokbogstaver…
Men det hele vægtes, som om det er lige gyldigt. På den led bliver der i programmet på dårlige dage ikke langt til ligegyldigheden. Og vi er trods alt stadig nogle stykker, der ikke, som Brøndbytræneren, Auri Skarbalius, mener, at »herreste gud, det er jo bare fodbold«. Bare?
Denne anmeldelse kan også læses i kortere form i dagens printudgave af Politiken.
Pressefoto: TV3/Viasat
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]