Omkring Elbæks exit

I journalistfaglige debatfora på nettet er der ingen kø ved håndvasken efter Uffe Elbæks exit. Ingen journalister synes nemlig, de har snavsede hænder. Det var hans egen skyld, hedder det i den selvafstivende konsensus, journalister forpupper sig i, når man antyder, at standen i almindelighed og Christiansborg-journalister i særdeleshed har et medansvar for det, TV Avisens chefanalytiker, Ask Rostrup, i en forsvarstale på www.journalisten.dk kalder »den politiske virkelighed«.

Af og til kunne man ønske sig, at journalisterne gjorde som Jan Pytlick under håndbold-EM – genså ’kampene’ på video for at se, hvad man kunne gøre bedre næste gang, og gerne i slow motion, for det er i detaljen, vi tydeligst ser mediehyænen lette ben. Som da Margrethe Vestager efter et gruppemøde prøvede at tale med journalisterne. De ville bare råbe mod hende i den der krydsforhørsstil, der viser, at de har set for mange film. En af dem blev ved med at spørge, om hun havde forsøgt at overtale Elbæk til at blive. Og når jeg skriver ’blev ved’, underdriver jeg. Hvad skulle vi bruge svaret til? Vestager gled elegant af ved at sige, at hun havde en aftale med nogle gule ærter.

Den journalistisk dyd om at bide sig fast til benet knaser bliver til en kliche, når benet viser sig at være en protese.

Elbæks dispositioner har virket dubiøse og hans krisehåndtering har været uskøn, men det sidste har han så fælles med nyhedskoblet, som ikke skuffede fordommene, men kørte sig selv op til et glammende hysteri, der overdøver perspektiv og proportioner. Som Berlingskes blogger, Mads Kastrup, skrev: »Havde Borgens journalister og kommentatorer dækket Cuba-krisen, var de formentlig faldet døde om af ophidselse ved første telegram … Eller de var muligvis bare gået hjem i erkendelse af, at så afgørende konfliktstof har de intet sprog for.« (Læs hele indlægget her)

Senere på aftenen var Marianne Jelved gæst i Kulturen på News, og fortalte Stephanie Surrugue, at »kunst er det, der får os til at hænge sammen.« Det samme tillader hverken politikere eller journalister politik at være.

Men TV2 fik da luftet helikopteren i torsdagens løb. Tænk, den kan selv i dagslys finde ind til Kulturministeriet, hvortil der to gange før overdragelsesforretningen blev stillet om til juniorreporteren, som i breaking news-toneleje betroede os, at bordets buketter i cellofan var til den afgående og den nye minister. Han kunne ikke sige, hvem der ville få hvilke blomster. Stay tuned … Måske når han næste gang at binde sit slips ordentligt.

News ville dog ikke være News, hvis ikke der i ventetiden var blevet plads til en ganske fornuftig snak om Elbæks eftermæle. Teaterdirektør Martin Tulinius og den synftige musikerformand, Anders Laursen, lagde ikke fingrene imellem, men var ikke uden empati.

Derpå fulgte et indslag om, at der nu er så godt som ryddet for lumske landminer – i Uganda.

Illustration: Officielt billede af Steen Brogaard fra Folketingets hjemmeside.

Denne tv-anmeldelse er en lidt længere af den, der står i dagens printudgave af Politiken.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK