Rockens Dr. Phil fylder 60

SKILSMISSER siges at kunne forløbe lykkeligt. Men en ulykkelig skilsmisse kan også være lykken. Det var den for Phil Collins, der i dag fylder 60. Da han i 1980 blev skilt, bed bitterheden sig fast: »Well, if you told me you were drowning, I would not lend a helping hand …« som det hedder på ‘In The Air Tonight’.

Det samme gjorde resten af de sange, Collins skrev. Til at begynde med som selvterapi, men de fik deres eget liv, præcis som skilsmisser gør. Og da han året efter samlede sangene på sin solistdebut Face Value, gjorde de ham så berømt, at hr. Almindelig kunne iklæde sig Armani.

Det er derfor nemt at glemme, at sangeren Phil Collins også er en af sin generations mest stilskabende trommeslagere. Som sådan gjorde han sig fra 1970 gældende i Genesis, et af datidens progressive orkestre, og brillerede samtidig i jazzrockensemblet Brand X. Siden har han spillet med så forskellige folk som Brian Eno, Sting, Eric Clapton og ABBA’s Anni-Frid Lyngstad.

Han blev herostratisk berømt, da han ved Live Aid-koncerterne i 1985 samme dag optrådte både i London og USA, takket være Concordeflyet. Kritikerne mente, at alene brændstofudgifterne matchede BNP’et i en af de afrikanske stater, der skulle nyde godt af kampagnen bag koncerterne.

COLLINS remplacerede den ellers uerstattelige Genesis-sanger Peter Gabriel i 1975. Over 400 var til audition. Mikrofonstativet endte med at pege på Collins.

Med ham som frontfigur lod Genesis kunst være kunst og kunne den næste snes år både sælge albums og singler. Collins forlod Genesis i 1996, men har deltaget i diverse genforeninger.

Seks album overkom Collins at indspille samtidig med sit virke i Genesis. Begge parter profiterede af synergien. Collins er ingen stor sanger, men ligesom Rod Stewart emmer hans hæse stemme af smittende vemod og uskrømtet musikalitet. Så er det til at leve med, at han har hang til sentimentalitet, når han vil have et budskab ud, som på ‘Another Day In Paradise’ om de hjemløse.

Hans driftsikkerhed har gjort ham efterspurgt som filmkomponist. Han fik en Oscar for ‘You’ll Be In My Heart’ til tegnefilmen Tarzan, og den Oscar-nominerede titelsang til Against All Odds blev et større hit end filmen. På cv’et står også musik til film som Bjørnebrødre ligesom hans sange bruges i computerspil.

Collins har ikke kun lagt musik, men også krop og i nogle tilfælde skuespillertalent til film. Allerede som barn medvirkede han i musicalen ”Oliver”. Og hvis man har øjnene med sig, ses han blandt det skrigende koncertpublikum i A Hard Day’s Night. Mere synlig blev han 24 år senere i titelrollen i Buster om togrøveren Buster Edwards; en film, som udløste et hit for Collins – en følsom fortolkning af tressertræfferen ‘A Groovy Kind Of Love’. På lydsporet var også sangen ‘Two Hearts’.

Den og Four Tops-sangen ‘Loco In Acapulco’ skrev Collins med Lamont Dozier, en af hovedleverandørerne til Tamla- Motown-sangskatten, som Collins allerede tidligt havde gravet i. Hans 1982-version af Supremes-sangen ‘You Can’t Hurry Love’ blev et globalt hit, og er faktisk kladden for den salgssucces, han p.t. nyder med sine opdateringer af den tid og den lyd på cd’en Going back.

Pladen er blevet kaldt »karaoke for millionærer«. Collins har besvaret kritikken med et skuldertræk. Og hygger sig så ellers som seriøs Davy Crockett-fan hjemme i Schweiz med sin omfattende samling af artifakter fra stormen på Alamo i 1836. Jo!

Foto hentet her.