40 år siden Joni først fik guld
23. december 2010 //
I dag, Lillejuleaftensdag, fik Joni Mitchell for 40 år siden sin første guldplade i USA. Det var dengang, guldplader blev tildelt for et salg, der indbragte 1 mio. dollars. Nu om dage gives de for 500.000 plader (i USA).
Mitchell fik hæderspladen for sit tredje album, Ladies of the canyon. Hun var netop holdt op med at være kæreste med Graham Nash, og han får læst og påskrevet på en sang som ‘Willy’, hans kælenavn. Den er ikke helt så idyllisk som ‘Our House’. Hun kalder Nash for både sin far, sit barn, sin glæde og sin sorg. Ikke alt var peace, love and understanding.
Ladies of the canyon befinder sig i vadestedet mellem den mere traditionelle folkemusik og en mere, næsten jazzimprovisatorisk stil, hvis retning det endnu var for tidligt at spå om. Produceren, David Crosby, var selv på vej ud af en tangent…
Albummet indeholder generationshymnen ‘Woodstock’ (som hun ikke spiller på en hippieguitar, men på et Wurlitzer el-piano) og et hit som ‘Big Yellow Taxi’. Og anslog en tone, som kom til at klinge helt rent og originalt på Blue året efter.
Robert Christgau anmelder Ladies Of The Canyon sådan:
Joni’s new dependence on piano implies a move from the open air to the drawing room–or at least living area–that’s reflected in richer, more sophisticated songs. Sometimes the wordplay is still laughably high school–”lookout thru the pain” my eye. But “Both Sides Now” was only the beginning, and this album offers at least half a dozen continuations, all in different directions. Side two leads off with songs to a (real) FM DJ and a (figurative?) priest and includes her versions of “Woodstock” and “The Circle Game” as well as my own favorite, “Big Yellow Taxi,” an ecology song with a trick ending.
Og giver pladen et A-. Det er meget i hans bog, hvor man højst kan få A+.
