Altid kryds ved liste H(endrix)

Undskyld, men der findes musik, der får selv nok så påstået systemskiftende politik til at virke som et skvulp i andedammen. De seneste dage har jeg været i selskab med de fire cd’er, der udgør boksættet fra Jimi Hendrix’ koncerter i Winterland i oktober 1968.

Musikken fra den begivenhed har et stykke været at få med en lidt ramponeret lyd på piratmarkedet. Nu lukker Jimi Hendrix-boet, anført af hans kunstneriske kurator, lillesøsteren Janie Hendrix, forståeligt nok det hul med et digitalt opdateret værk, der lyder som at være der selv, ja, af og til er det som at bo i de Marshall-højttalere, Jimi Hendrix, den lidt fodslæbende Noel Redding og den flyvske, men alligevel altid dybt koncentrerede Mitch Mitchell pressede til deres ydeevne. Og somme tider over.

Koncerterne fandt sted fjorten dage før udgivelsen af overflødighedshornet Electric Ladyland. Lydstyrken kan være tinnitustruende høj, selv om Jimi Hendrix et tidspunkt undskylder, at de spiller så lavt – “vi tænker på jeres hørelse”. Han byder San Fransisco-publikummet på smugpremierer på ‘Voodoo Chile’, men ingen ‘All Along The Watchtower’. Derimod genopfinder han en anden Dylan-sang, ‘LIke A Rolling Stone’ i kvarterlange udgaver, hvor hans stratocaster på det nærmeste bliver stratosfærisk.

Alligevel er det på ballader som  ‘Little Wing’ og ‘Red House’, at Jimi Hendrix virkelig viser sin egenart og evne til fordybelse uden at gå i selvsving. Fire cd’er er måske lidt rigeligt, men selv mange af numrene optræder på alle fire cd’er er der forskelle i anslag, attituder og nuancer, der begrunder omfanget.

At genhøre Jimi Hendrix i zenith er en rejse retur til dengang, jeg hørte de sange første gang. Min transistorradio og P3 blev aldrig den samme efter at lagt højttaler til ‘Purple Haze’ og ‘Hey Joe’. Det var, som om jeg levede for første gang, men der var samtidig over musikken en dødsforagt, som bare mindede os endnu mere om, at vi alle skulle herfra. Det var ikke en tanke, der blev tænkt ofte dengang, hvor livet virkede evigt, og ungdommen jo havde taget magten, i det mindste den ideologiske.

Hendrix virkede som en mand, der så sin fremtid i øjnene, og den foregik her og nu i et elektrificeret sekund. »Are You Experienced?«, spurgte han. Igen og igen må jeg indse, at det eneste svar er: Ja, det troede jeg. Indtil dette.

Jimi Hendrix Experience. Winterland. Producere: Janie Hendrix, Eddie Kramer & John McDermott. Legacy/Sony. 4cd.