Delbert har ikke tabt pusten

Texas-bluesmusikeren Delbert McClinton var med til at skrive musikhistorie, da han, som mundharpespiller for Bruce Channel, på en Englandsturne gav nogle tricks fra sig til en jævnaldrende, lærenem lømmel.

Året var 1962, lømmelen hed John Lennon, og få måneder senere kunne man på The Beatles’ debutsingle ’Love Me Do’ høre, hvor meget Lennon havde fået ud af at lytte til Channels hit ’Hey! Baby!’, hvor McClintons sugende spil har hovedrollen.

I dag fylder Lennons læremester 70 år, og mødet med The Beatles er kun en pudsig parentes i en karriere, der set med kommercielle øjne altid har været lige ved og næsten, men har sikret McClinton status som en af de spillemænd, stjerner gerne vil bære vand for.

Som solist var han en sen starter efter i årevis at have stået i lære som live-akkompagnatør for genregiganter som Jimmy Reed, Sonny Boy Williamson og Howling Wolf.

Hans debutalbum, ’Victim of Life’s Circumstances’, kom først i 1975. Og hans countryfarvede bluessange blev hurtigt efterspurgte blandt kollegaer. Emmylou Harris havde i 1978 et nummer et hit med hans ’Two More Bottles Of Wine,’ og Blues Brothers indspillede et af hans numre samme år. I 1980 fik han sit første, største og eneste hit, da han sang ’Givin’ It Up For Your Love’ til en ottendeplads på den amerikanske hitliste.

Vanen tro trak han sig derpå ind i musikken. Skrev sange til en taknemmelig kundekreds, der talte navne som Vince Gill, Wynonna, Lee Roy Parnell, Martina McBride, Garth Brooks og Trisha Yearwood. Og udgav album på album, men valgte ofte selskaber, der krakkede eller i hvert fald ikke kunne få ham gjort endnu mere kendt. Måske godt det samme.

Han har det nemlig bedst med at stå ude i siden, og lade andre tage spotlightet, men i 1991 vandt han sin første Grammy (ud af i alt tre) – for ’Good man, good woman’, en duet med den stilbeslægtede Bonnie Raitt. Året efter nød han også et countryhit i duet med Tanya Tucker, men lykken ligger ikke gemt i hitlisteplaceringer, kritikerros og statuetter.

Når hans mundharpespil og følsomme, ru røst får et lille, tilrøget spillested til at blive stort og hjertevarmt af hans ’honky tonk blues’, har Delbert McClinton selv sagt, at han føler sig som titlen på et af sine efterhånden femogtyve albums – ’One of the fortunate few’.

Illustration: Forsiden af 2003-livealbummet

Denne omtale kan også læses i dagens udgave af Politiken.