DR forvandlet til firma-tv
11. maj 2011 //
Hvor godt fjernsyn er strukturændringer i DR egentlig? Medmindre man altså er journalist, for vi finder den slags rasende interessant. På den anden side siger det noget godt om den journalistiske integritet, at både TV AVISEN og Deadline mandag dækkede decimeringen af direktionslaget i DR Byen.
Seerne blev dog ladt i stikken. Man ulejligede sig ikke med at forklare indholdet af de berørte direktørområder. Sikkert fordi vi alle sammen ved, hvad DR Medier og DR Oplysning er …
Generaldirektøren overbeviste ikke som advokat for det, DR med vanlig eufemisme kalder justeringer. Både Lillian Gjerulff Kretz og Nynne Bjerre Christensen forsøgte at spørge ind til mediedirektørens fyring – både den fyrede og den fyrende vil jo angiveligt lave tv for alle.
Maria Rørbye Rønn oversælger ikke sit budskab. Hun svarede simpelthen ikke på spørgsmålene, men dèt gør hun til gengæld, så det bliver en intelligent opvisning i teknokratisk tautologi: Ifølge hende skal den nye mediedirektør være »garant for at den strategiske retning skal implementeres.«
Hvad betyder det på dagligdansk? Og for seerne?
Man kunne ligefrem se interviewerne bekæmpe deres hovedrysten. Og frustration over ikke at kunne få udfoldet historien, så den blev andet end internt firma-tv.
At der, uanset cheffyringer, er forskel på DR1 og TV2 så man i dækningen af Erik Skov Pedersen-sagen. DR1 overstod den på halvandet minut som det, det er – banalt bedrageri. TV2 slap tabloidhunden fri af lænken, og live-dækkede foran retten, så man skulle tro, P.A. Alberti var genopstået.
Janni Pedersen blev ved med indigneret-forarget at udspørge den dømte. Uden at komme af stedet. Hun leverede en uskøn forestilling. Og udviste samtidig despekt for kollegaerne ved at afbryde dem, når de stillede deres spørgsmål. Det behøvede man ikke være journalist for at se.
Nogen burde have stillet tilbage til studiet. Eller råbt højere i hendes øresnegl.
Denne anmeldelse står også at læse i dagens Politiken.
