Frede fupper ikke

Af og til kan selv den mest automatiserede teknologi uforvarende komme til at sige en sandhed. Som nu forleden, da jeg lagde den nye Frede Fup-cd ind i mit iTunes-bibliotek. Under genrebetegnelse stod ‘Alternative’. Den tyggede jeg lidt på, men det er jo sandt.

Den uddannede sølvgravør, Freddy Norbrink, har været anderledes lige siden han i 1967 gjorde ungdomsklubberne i Hvidovre og omegn usikre og dansable som del af soulgruppen Dick & Freddies Loving. Og da han i 1979 dannede bandet Frede Fup slog han igennem som en slags uudryddelig ukrudt i rockens midterrabat, en af de kunstnere, som positioneringsliderlige anmeldere havde alt for nemt ved og travlt med at afvise som den rene kopi af originaler som f.eks. Kim Larsen.

Vi var nogle, der ignorerede eller ikke anede/anerkendte, at i miljøet på Christianshavn lånte og stjal man ideer fra hinanden uden skelen til høj og lav, og ingen kunne fratage Norbrink scenenærvær, når han lod vores indre Kaj række ud efter stjernerne.

Siden blev tiderne mere trange og pladeselskaberne mindre rummelige. Det er skønt at være smuk er hans tredje udspil siden årtusindskiftet. Pladen er selvfinansieret og KODA-støttet, men selvgjort er velgjort.

Frede Fup synger ikke bedre end sidst, men heller ikke dårligere. Der er godt nok fraseringer, han skulle have holdt sig fra eller søgt understøttet af korsangere, men musikken og stemmen lever alt i alt op til et af refrænerne: “I ordet kærlighed er ordet ærlighed”.

Det er en samling storbysange om at høre til og holde af. At Frede ikke kun har hørt Gasolin’, kan høres på sange som ‘Sol på alle hylder’ (Gnags) og ‘Det er skønt at være smuk’ (TV-2), men han trænger alligevel igennem som sig selv. Og eksponeringen hjælpes på vej af de veloplagte, småfunkede akkompagnatører: Bassisten Flemming Muus, guitaristen Peter Domtorp, den tørt snertende trommeslager Lars Mitch Fischermann og den gamle Gas-keyboardspiller, Klaus Agerschou. Lad så være, at nogle er rimene er lige lovlig nemme. De er tilgivet, når han disker op med udtryk som ‘fadølsanlægget er gået til ro…”.

Det er sjovt og ikke alt for alvorligt, men så af og til tager Frede klovnenæsen af, skruer ned for udråberstemmen og serverer en yndefuld (og pikant) kærlighedssang som ‘Hej Søde Søde’. Et af de få steder på pladen, hvor Sauternes passer bedre end høkerbajer.

Frede Fup: Det er skønt at være smuk. Producer: Niels Poulsen. Fup Records/Supersonic.

Omslag: Leonardo da Vinci og Frede Norbrink.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK