Pingvinerne flyver!
1 Comment
Det må snart være et par år siden: Keld Heick havde inviteret mig i ‘Top Charlie’ for at tale om min nye Beatles-bog. Da jeg ankom, var Bjørn & Okay ved at klæde om til blanke, lilla nuancer. Velklædthed er en naturlig ting i den branche. Uanfægtet ovre i hjørnet, nærmest som om de var gået forkert, sad en samling fritidspædagoger. De var meget casual klædt, men da de gik i gang med Crowded House-sangen ‘Weather With You’ kunne jeg godt høre, at de vokalharmonier var for gode til lejrbål og snobrød. Det viste sig at være Nice Little Penguins.
Vi fik hilst behørigt og jeg hørte, hvad de havde bedrevet, siden de fik P3 på vingerne med den Michael Bruun-producerede sang ‘Flying’ (YouTube-link), som ikke var til at komme udenom i 1994 eller cirka deromkring, hverken her eller i Sydøstasien, hvor Michael Learns To Rock havde banet vejen, men selv om ‘Flying’ givet har været en god forretning for sangskriveren, guitaristen Michael Kolster, tabte Nice Little Penguins højde – uden at musikken gjorde det.
Det er den slags, der sker. Måske fordi kærligheden til musikken var vigtigere for dem end karrieren.
I det tidlige efterår udkom så Alarmingly Happy, deres sjette album siden debut’en med Beat Music i 1993. Når jeg først skriver om pladen nu, skyldes det, at jeg lige siden har spillet sangene så meget, at jeg jo ikke havde ment noget om dem. Nu kan jeg lige så godt overgive mig. Lidt anmelderskeptisk er man vel af natur… det kan ikke altid betale sig.
Det er pop, der ikke rimer på pap. Den basspillende sanger Bo Feierskov synger, som om han vers for vers genopdager den mandlige følsomhed. Og ved siden af og bag ham løfter brødrene Michael og Carsten Kloster (samt bl.a. keyboardspilleren Hans Henrik Præstbo) ubesværet og varsomt arven fra både Beatles, 10cc (tilsat et stænk Kinks og Supertramp), Simon & Garfunkel (‘Jewel’) og – nå, ja – Crowded House samt ikke så lidt Phil Collins (‘Sleep Sunday’). Det er i al korthed ret afhængighedsskabende. Smagfuldt, men aldrig pyntesygt.
Musik af den slags, der forvandler din dagligstue til din yndlingsradiostation.
Naturligvis trækker de lidt på en sang som ‘Flying’ i ‘Grateful’, men det er dem velundt. De har trods alt selv skabt den lyd. Andre steder som på den melodisk elegante ‘The Peacock’ er det Eleanor Rigby-agtige arrangement præcis så smukt stoltserende som teksten har brug for.
Mere er der sådan set ikke at sige. Musikken taler for sig selv, og du behøver ikke være så alarmerende længe om lykkeligt at (gen)opdage den som denne blogger.
Nice Little Pengins: Alarmingly Happy. Iceberg.
PR-foto: David Bering (fra v. Bo Feierskov, Carsten Kolster, Michael Kolster)
About the author
1 Comment
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
Nive LIttle Penquins.
” … løfter (…)arven fra både Beatles, 10cc (tilsat et stænk Kinks og Supertramp), Simon & Garfunkel (‘Jewel’) og – nå, ja – Crowded House samt ikke så lidt Phil Collins (‘Sleep Sunday’)
Hvor meget er der så tilbage af dem selv?
ross