Sebastian fortsætter eventyret

En af de mest absurde tildragelser ved den absurditet, der gik over i eventhistorien som H.C. Andersen-året, var udnævnelsen af de såkaldte ambassadører for nationaldigteren i anledning af 200 året for hans fødsel. Blandt ambassadørerne var en sagesløs Thomas Helmig, men ikke den danske sanger og sangskriver, der tydeligst og kunstnerisk mest vedholdende har hyldet og ladet sig inspirere af H.C. Andersen. Nå, HCA overlevede Tina Turner, og Sebastian klarede sig jo meget godt uden at gå ind i goodwilldiplomatiet.

Nu vender Sebastian tilbage til den H.C. Andersen, han aldrig har forladt. Det sker kun et år efter det kunstneriske comeback med cd’en Øjeblikkets mester.

I Danmark er jeg født er et stilsikkert patchwork – eller skulle man her sige papirklip? – af musik, Sebastian gennem årene har begået, inspireret af HCA. Noget har været udsendt før (bl.a. den stadig grænseløst smukke ‘Grænseløs’ med Sissel Kykjebø), andet er demoer af sangskriverens legendariske kvalitet og ganske mange er nye tonsætninger til H.C. Andersen-tekster. Og det forunderlige, ja, eventyrlige er, at det hele hænger sammen som om der er tale om et helt nyt album.

Vokalt er Sebastian i form. Alderen kan høres, men det giver faktisk sangforedraget en egen falmet-smuk skrøbelighed, og indfølingen fejler ikke noget. Hvad enten han synger, kun akkompagneret af sin guitar eller lader sig drapere af en detaljeret, men helhedssøgende orkestration, ledet af den kongeniale bassist Michael Friis og gamle, genopdagne legekammerater som guitaristen Nils Henriksen (der lyner med et lyrisk overskud), Paul Banks (hvis banjo og mandolin giver en adækvat folkemusikalsk accent) og Klaus Menzer (der kan forskellen på at slå på og spille trommer), suppleret af den sikkert pointerende keyboardspiller Gorm Bülow og korsangerne Misen Groth og Gry Harrit.

Albummet indledes med en nytolkning af ouverturen til musicalen Hans Christian Andersen, hvor sangeren hylder digteren for at kunne få os til at se de store ting i en regndråbes verden. Det kan han selv gøre, ham Sebastian. Så når han fortsætter i samme spor med en nyindspilning af ‘Fantasia’ og lamenterer, at det er “trist, Fantasia ligge skal så langt herfra”, dementerer musikken påstanden!

Af de nye og somme tider nyskrevne sange rager ‘Bøgetræet’ op sammen med ‘Muslingen og perlen’, som i sin instrumentale luftighed er en påkaldelse af sangskriverens fascination af havvidder og langfart og kunne have passet ind på Over havet under himlen.

På Gladsaxe Teater havde Flemming Enevold en af sine store stunder, da han i HCA-musicalen sang ‘I Danmark er jeg født’. Siden har sangskriveren generobret ejerskabet til sangen, og hans 2012-årgang af denne nyklassiker, udført som en tilbagelænet shuffle, er vintage Sebastian her og nu. Voksent og følsomt, men uden hverken Øv eller Bøv.

En af de sange, der blev frasorteret til musicalen, er ‘Smukke piger’. En rent ud indtagende bagatel i familie med ‘Rue Fontaine’. På samme måde som den ikke uskarpe ‘Anmeldervisen’ er beslægtet med sangene fra Ronja Røverdatter. Og mens vi er ved musicals, bliver det mere og mere klart, hvor gode sange, Sebastian skrev til Kærlighedens farve på Odense Teater. Han kunne endda sagtens have begavet os med mere fuldtonende udgaver af de demoversioner, han tog med på sit tredelte bokssæt, men som ikke er med her.

Det er datteren Saras udsøgte version af ‘Længsel efter frihed’ desværre heller ikke. Den satte ved årtusindskiftet tiden i stå i Folketeatrets opsætning af Nattergalen. Fra samme værk – det første forpligtende møde mellem Sebastian og HCA – stammer også en tidlig og dejlig demoversion af ‘Ingen løn men en kejsers tåre’. Den kan høres som et bevis på, at Sebastian, ligesom digteren, sagtens kan klare sig selv, men til forskel fra Andersen forpupper Christensen sig ikke i sin egen forfængelighed, men tester den i samspil med andre musikere.

Det er også denne fortsatte dialog og livgivende musiceren, der er med til at gøre denne plade til andet end en behændig konstruktion.

Det er ganske vist.

Sebastian: I Danmark er jeg født. Producere: Sebastian & Michael Friis. Lyd: Louise Nipper. Koordination: Charlotte Paludan. Sony. Udkommer i dag.

Illustration: Ricardo Reyes Ramos.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK

 

 

 

 

 

Skrevet af Torben Bille

Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.