Buffalo Springfield gendannes
Kommentarer slået fraForleden modtog guitaristen og sangeren Richie Furay en sms fra Neil Young. “Ring mig op” stod der. Young ville spørge sin gamle makker i Buffalo Springfield, om det mon var en ide at gendanne et af amerikansk rocks mest legendariske og mest stildannende bands? Og, tilføjede Young, hvis Furay sagde ja, havde han fra pålidelig kilde hørt, at Stephen Stills, tredjehjulet i Buffalo Springfield, også var med på ideen.
Genforeningen finder sted over to dage om en måned på den årlige velgørenhedsforestilling for Bridge School, skolen for handicappede, som Young har været med til at stifte og som han stadig støtter intenst og hvor hans børn alle har gået.
Furay har ikke spillet med Stills og Young siden 1968, hvor han i frustration over den ekcentriske Young og den alt for blærede Stills dannede Poco. Der har været genforeningsforsøg tidligere, men de er løbet ud i sandet, og Furay har de sidste mange år brugt tiden på en nichekarriere som nykristen sanger sideløbende med hvervet som præst i en frimenighed.
To af bandets originale medlemmer er døde, men Bruce Palmer og Dewey Martin erstattes af Youngs faste bassist Rick Rosas og Crosby, Stills & Nash-trommeslageren Joe Vitale.
Til Rolling Stone fortæller Furay, at man regner med at spille 45 minutter begge aftener.På programmet er også Pearl Jam, Kris Kristofferson, Elvis Costello, Grizzly Bear, Merle Haggard og Elton John. Blandt andre.
Ganske imponerende line-up for en skolekoncert. Og mon ikke der kommer en dvd – for hvad det nu er værd…
SIDSTE: Rolling Stone var selvfølgelig tilstede ved koncerten. Det lyder som om man også skulle have været der!
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]