Leon Russell runder 70

Få dage efter sin anden koncert på et år i Amager Bio fylder keyboardspilleren, guitaristen og sangeren Leon Russell i morgen 70. Nu om dage er han ikke helt, hvad han har været, men ingen kan tage hans fortid fra ham. Han er ikke alene en del af rockhistorien, men har skrevet vigtige dele af den selv.

Hjemme i Tulsa, Oklahoma gjorde han sig bemærket som et teenagervidunderbarn på tangenter. Han var efter sigende på turne med Jerry Lee Lewis, som sammen med Fats Domino blev hans tidligste forbilleder. Han flyttede så vest på, til Los Angeles. Her blev han medlem af Phil Spectors løst strukturerede gruppe af musikalske tilkaldevagter, The Wrecking Crew, der sad på spring, når popekcentrikeren skulle have løst en opgave i studiet. Det var f.eks. Russell, som skrev arrangementet til Spector’s wagnerianske produktion af ‘River Deep Mountain High’ for Ike & Tina Turner, og han kunne senere høres på Herb Alpert’s ‘A Taste of Honey’, Gary Lewis & The Playboys’ ‘This Diamond Ring’ samt The Byrds’ gennembrud, ‘Mr. Tamboruine Man’, hvor han spiller elklaveret. Ligesom han havde gjort i husorkestret på et af tidens hotteste tv-shows, Shindig.

Samtidig sad Leon ind i gruppen The Routers, som i 1962 indspillede originalversionen af en sang, Sir Henry (og talrige fodboldfans) to år senere fik glæde af herhjemme - ‘Let’s go’.

Russell var samtidig begyndt at få afsat sine sange. Joe Cocker fik et tidligt hit med hans ‘Delta Lady’, og den var den direkte årsag til, at Russell fik jobbet som musiker og ikke mindst kapelmester på Mad Dogs and Englishmen-turneen, der viste, at Cockers succes på Woodstock året før ikke var enlig svale. I Mad Dogs and Englishmen fik Russell tilnavnet ‘Master of space and time’. Hans opgave var at holde styr på det ustyrlige i en sigøjnerkaravane af en turne, der endte med at blive rockhistoriens mest kompetente coverband. Dobbeltalbummet blev Russells visitkort i årene, der kom.

Hans albumdebut fra 1970 blev fulgt af hans optræden ved Bangladesh-koncerten, hvor han tog Jumpin’ Jack Flash og Youngblood i besiddelse som om han havde skrevet dem. I noget blidere toneleje fik The Carpenters et stort hit med hans og Bonnie Bramletts ‘Superman’, og Karen Carpenter og Ray Charles var med til at gøre hans grandiose ‘A Song for You’ til en ny evergreen ligesom ‘Hummingbird’ fik B.B. Kings karriere til at kickstarte igen. Det samme gjorde Russell som spillende producer med Freddie Kings karriere.

Resten af tiåret brugte han på at spille med Willie Nelson og var med på de første af hans Fourth of July-picnics, samt bluegrass-orkestret The New Grass Revival. Senere har han sunget country under sit alias Hank Wilson og spillet med Edgar Winter og den nyligt afdøde banjolegende Earl Scruggs. Ikke ligefrem en målrettet karriere, men Russell har altid fulgt sine indskydelser.

Helhedsintrykket har derfor været noget sporadisk, men i sine bedste stunder båret af ubestikkelig musikalitet og en spilleglæde, man næsten ikke skulle tro mulig med al den rutine.

I efteråret 2010 indgik han et samarbejde med en af sine britiske fans, Elton John. Albummet, The Union, kom ind på Rolling Stone’s Top 30 over det års bedste plader. Helt fortjent.

PR-foto