Stjernernes egen stjerne
5 CommentsPå www.pol.dk sender jeg Alex Chilton en sidste hilsen. Her er en lidt længere version:
Da Alex Chilton og The Box Tops sang ’The Letter’ til tops på alverdens hitlister i efteråret 1967 var han kun 16, men lød som en mand, der havde prøvet det meste med en stemme, fuld af den gutturale soul, der var baggrundsmusik i hans hjemby, Memphis. Tirsdag døde han, 59 år, af et hjerteanfald lige før en koncert med sit gendannede band Big Star, men alene ’The Letter’ skriver ham ind i rockhistorien. Han havde ikke selv skrevet den, det havde Wayne Carson Thompson, som også havde skrevet “Always on my mind”, men Chilton sang den, som var det hans. Det blev den i hvert fald.
Selv om andre ville have byttet deres karriere for en sang som “Cry Like A Baby” kom The Box Tops aldrig til at overgå deres debutsingle, de var ikke mærkelige nok i en tid, hvor det skæve var rettesnoren. I 1970 gik de i opløsning og efter som solist at have forsøgt at få en bid af The Big Apple vendte Chilton tilbage til Tennessee. Sammen med Chris Bell (der døde i 1978) dannede han Big Star, der ikke lader sig sætte på nogen formel, men udgør dna’et til navne som R.E.M, The Replacements, Radiohead og Wilco uden at være utro mod den melodiøsitet, der bar både The Beatles og Beach Boys. Tre albums nåede de, med ’Radio city’ fra 1974 som hovedværket.
Chilton blev derpå producer, bl.a. af The Cramps, og udsendte sporadiske plader i en branche, hvis letbenethed han med sit sind havde det stadig sværere med, men udødeligheden skyldes altså sangen om fyren, der forlanger en flybillet lige nu, for han fået brev fra sin kæreste, som beder ham komme hjem, fordi hun ikke kan undvære ham. Pronto.
I 2009 udsendte Rhino et ret overvældende bokssæt med Big Star, der fyldestgørende forklarer, hvorfor Alex Chilton bliver svær at undvære.
Foto: www.musicspectrum.org
About the author
5 Comments
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
[...] – forståeligt nok – omtalt på alle dagens musiksider. Også i vores egen andedam har fx Henrik og Torben skrevet en rune i anledning af [...]
Box Tops var et tidligt boyband og Chiltons tur på den pop-karrusel gav varige mén. Hans “største” sang må være:
Big Star: September Gurls
http://www.youtube.com/watch?v=qAIuim4GXK0
@Klaus: Din karakteristik af Box Tops er godt forsøgt, men notorisk forkert. Og ja, September Gurls er et fremragende nummer, men næppe det rockhistorien vil huske ham for.
Ja, boyband er ikke det helt rigtige ord. Min pointe er, at Alex Chilton & co. ikke havde ret meget indflydelse på pladeudgivelserne, dem tog producere, sangskrivere og (til dels) studiemusikere sig af – de unge fyre tog sliddet på landevejen.
“The Box Tops are only margianally my records, I listen to them and I hear Dan Penn, I don’t hear me.” Alex Chilton i Robert Gordons fremragende bog “It Came from Memphis”.
The Letter er en klassiker, men en fodnote i forhold til Alex Chiltons senere virke som musiker og producer.
@Klaus: Enig i det sidste.