Davy Jones 1945-2012

1 Comment

Da The Beatles igangsatte den britiske invasion af USA via deres medvirken i Ed Sullivan Show var de ikke alene på plakaten. På tv hin februaraften 1964 kunne amerikanerne også se et uddrag af den succesfulde London-musical, Oliver. I rollen som The Artful Dodger sås barnestjernen Davy Jones (der her til morgen blev fundet død af et hjerteanfald i sit Florida-hjem). Små tre år senere skulle han ride med på de seje efterdønninger af Beatles-bølgen som sanger i The Monkees, bandet fra tv-serien af samme navn, som både var kalkering og en kalkulation af Beatles-succesen.

Davy Jones var en af de 437 personer, som besvarede popmogulen Don Kirshners avisannoncering efter “folk and rock musician-singers for acting roles in a new TV series.” Annoncen efterlyste “running parts for four insane boys, age 17-21.”

Ingen i The Monkees spillede – til at begynde med – på deres egne instrumenter, men Davy Jones kunne synge og besad den slags charme, som alle dage har fået små piger til at drømme store drømme. Og med bl.a. Neil Diamond som en af leverandørerne solgtes bandet, som om de var de nye Beatles. Det var de selvfølgelig ikke, men tiden og nostalgien har været med den fermt konciperede og udførte musik, så vi næsten har glemt, at der var mere spekulation end inspiration på spil. Ikke mindst Rhinos absolut udtømmende genudsendelsesprogram har bidraget til revurderingen.

The Monkees inspirerede senere navne som Greg Kihn, The Rubinoos og The Knack. Og sange som ‘Daydream Believer’ og ‘I’m A Believer’ er obligatoriske på pladetallerkenen, når der er lørdagsbal i rock & roll heaven. Nu altså også med Davy Jones, og han var hele sit liv absolut ingen bænkevarmer. (Wiki-link)

Ukrediteret pr-foto lånt herfra.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

1 Comment

  1. comment-avatar
    susanne29. februar 2012 - 23:51

    jeg var en lille drømmende pige, dengang, og elskede ham. og the monkeys. men især ham. og vil stadig, glad, synge ¨I´m a believer¨.

Related Articles

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top