Lucio Dalla 1943-2012

Da jeg som yngre og nyforelsket var i Rom i efteråret 1990, kørte italiensk MTV heavy rotation på singlen ‘Attenti al lupo’, en mundret, ørehængende fabel om også i overført forstand at passe på ulven. Sangeren kendte jeg ikke, og da det var før internet og wiki-mig her og wiki-mig der var det ud i pladebutikkerne (som eksisterede i rigt mål i Rom) og researche. Vi havde nærmest overvægt på vej hjem i flyet på grund af plader med Lucio Dalla.

Nu meldes Lucio Dalla død, tre dage før sin 69 års fødselsdag. De første, der viderebragte nyheden om sangerens død efter en koncert i Montreux, var munke, der twittede det sørgelige budskab fra Assisi! Guds sanger er død…

I en kulturel bananrepublik som den italienske, hvor overfladiskhed og de facto analfabetisme går hånd i hånd, var der brug for sangere som Lucio Dalla. Han havde lige stærke musikalske rødder i italiensk folklore som i Dylan. Og blev med årene mere og mere eklektisk. Skal man sammenligne ham med nogen, er det ikke Eros Ramazotti, men vores egen Sebastian for uforudsigeligheden og den musikalske alsidighed, der aldrig flader ud, men giver kontur. F.eks. findes en af hans største sange, ‘Caruso’, både i en version af Josh Gobran og Luciano Pavarotti (YouTube-link).

Dalla slog igennem i 70′erne efter at have forsøgt sig i den særlige genre, italienerne bare kalder ‘San Remo’ efter badebyen, hvor sangkonkurrencerne holdes. Her optrådte han bl.a. med The Yardbirds som akkompagnatører på en af sine første singler.

Et kunstnerisk gennembrud kom, da Dalla begyndte at anvende den uskrømtet marxistiske lyriker, Roberto Roversi, som tekstforfatter. Plader som Il Giorno Aveva Cinque Teste, Anidride Solforosa, og Automobili regnes i dag som grundstene for moderne italiensk poprock. Samarbejdet med Roversi ophørte, da Dalla gav efter for pladeselskabspresset og lugede en smule ud i de mere politiske floskler.

Man var dog aldrig siden i tvivl om, at Dallas hjerte bankede i mere end forstand til venstre. Det kom ikke mindst til udtryk i samarbejdet med Francesco De Gregori. 80′erne og de tidlige 90′erne var Dallas kunstneriske og kommercielle storhedstid. Plader som Cambio, Henna og Amen er værd at anskaffe sig for de, der kun opfatter italiensk musik som charterpop.

Et egentligt bokssæt er aldrig kommet. Nu er der en sørgelig anledning til det.

Lucio Dalla var født og boede i Bologna, hvis fodboldklub han var ivrig fan af. Og som antydning af hans betydning flyttede klubben i går spilletidspunktet for dagens kamp i serie A, så det ikke kolliderede med begravelsen. Større bliver det ikke på de kanter.

Dette er faktisk indlæg nr. 900 på denne blog siden den spæde start i november 2009.