Profession: Krigsreporter
2 CommentsUndskyld min mediekynisme, men krig er godt tv. Derimod er krigsreportage ikke garanti for god journalistik. TV2 har haft Rasmus Tantholdt i Libyen i noget, der ikke ligner en overgang, men en evighed.
Autentisk ser det ud, når han stakåndet beretter fra fronten, der anes i baggrunden som røgsøjler. Og dramatisk bliver det, når han farer i flyverskjul, fordi der affyres automatvåben i hans og fotografens nærhed.
Det er let at se, hvad TV2 får ud af at have ham dernede. Når Tantholdt toner frem i hakket halvtotal, er der en em af mænd over hans skudsikre vest og hjelm. Jan Stage ville have været misundelig.
Det er straks sværere at se, hvad jeg som seer får ud af det. Jeg underkender ikke behovet for at iføre sig beskyttelsesdragt, når man færdes uden for Arbejdstilsynets rækkevidde, men iscenesættelsen balancerer mellem parodi og kliche.
Som nu onsdag, hvor Nyhederne bragte et båndet indslag fra Sirte. Panderynkerne blev bragt i stilling på studieværten, da han fortalte os, hvad der nu skulle få vores kaffekop til at skvulpe: »Vi advarer på forhånd om en meget barsk reportage med meget barske billeder.«
Tantholdt fandt sammen med nogle oprørssoldater frem til, eller fik forevist, bagbundne lig og i tilgift forkullede kroppe. Han talte dem for os. Og deducerede sig så frem til, at oprørerne ikke kunne have begået udåden, for det så ligene for gamle ud til. I enhver krigsreporter bor der ikke bare en kvasikommentator, men åbenbart også en retsmediciner. Og mistanken om, at Tantholdt blev udsat for propaganda, pakkede han diskret ind i bisætninger, der blev overdøvet af billederne.
Vi andre blev udsat for, ja, for hvad egentlig? Jeg ved det ikke. Jeg så ikke noget, der kom bag på mig. Jeg så ikke noget, der gjorde mig klogere.
Studieværten afmeldte indslaget med ordene: »Ja, det er barske sager må man sige…« Og så ud som om han gyste frydefuldt på vores vegne.
Denne tv-anmeldelse står også at læse i dagens printudgave af Politiken.
Illustration: Videograb fra TV2
Readmore